Centrale nuancer

I bogen Den tværprofessionelle praktiker, skriver Andy Højholdt, at det er vigtigt at kunne skelne mellem, tværprofessionelt, tværsektionelt og tværfaglig samarbejde. Det er også vigtigt at kunne skelne mellem et progressions- og et breddeperspektiv på tværprofessionelt samarbejde, da der er tale om to meget forskellige variationer af samarbejde mellem professionelle, som stiller kravene til den professionelle meget forskelligt.

Tværprofessionelt samarbejde handler om samarbejde mellem personer , der er medlemmer af hver deres profession. Samarbejdet iværksættes med henblik på at udvikle en pædagogiske indsats. Hver især har til opgave at medvirke til at støtte og hjælpe mennesker, hvis intergration i de sociale fælleskaber er truet. Opgaven for den tværpfrofessionelle praktiker bliver aktivt at medvirke til social inklusion af den udsatte del af målgruppen, som har en ubalance af muligheder i den pædagogiske praksis - og derved give disse børn og unge mulighed for at udvikle sig.

Dvs. at pædagogens primære job er, at hjælpe barnet/ den unge til at være en del af fælleskabet. Til at hjælpe barnet i, hvordan man indgår i social inklusion, og derved har mulighed for at udvikle sig.


Det tværsekstionelt samarbejde handler om, hvilken sektor eller myndighed de professionelle, der samarbejder, kommer fra. Der er tre overordnede sektorer: staten, kommunen og regionerne, med hver sit overordnede ansvarsområde.

Det pædagogiske arbejdsfelt inden for normalområdet hører hjemme i kommunerne( skole, daginstutionerne). I tværsektionelt samarbejde kan samarbejdet mellem flere af samme profession godt forekomme, lige som det kan være tværprofessionelt. I denne relation foregår samarbejdet på tværs af sektioner og myndigheder, hvilket sætter klare grænser for hvilke typer af oplysninger man må udveksle uden forældrenes samtygge.

Professionsperspektivet kaldes også for livsforløbsperspektiv. Der er tale om at sætte fokus på det forhold ved det pædagogiske arbejde med børn og unge, og at ansvaret for dem skifter i takt med, at de bliver ældre og ældre - i takt med deres livsforløb. Efterhånden som de bliver ældre, bevæger de sig gennem de pædagogiske organisationer, hvor forskellige professionelle varetager den pædagogiske praksis. At målgruppen kommer et sted fra og skal et andet sted hen.

Breddeperspektivet drejer sig om den betydning, det har, at børn og unge i løbet af en dag deltager i mange forskellige sociale sammenhæng. Man kan også tale om et helhedsorienteret perspektiv på børn og unges liv. Breddeperspektivet handeler om at være bevidst om, hvilken andre professionelle barnet har mødt i løbet af en konkret dag, og hvilke krav disse har stillet til målgruppen. Børn og unge i dag deltager i forskellige sociale sammenhæng - forskellige steder og på forskellige måder.

Hvad angår det tværfaglige samarbejde siger (Lauvås og Lauvås 2006:46) - "Vi hælder i retning af, at det er mest centralt at betegne tværfaglig samarbejde som tværprofessionelt samarbejde".

De siger også - om vi anvender det ene eller andet begreb, har betydning for den daglige praksis i professionernes arbejde. Ofte kan diskussionerne om begreberne forekomme irrelevante for gennemførelsen af det praktiske arbejde. Undertiden forvirrer begreberne mere, end de skaber klarhed. Jeg kan ikke selv helt se forskellen, men finder nok ud af det.