Svar på spørgsmål

Pga. sygdom, foregår besvarelsen af spørgsmålene i Andy Højholds bog, s. 63, 69 og 74 over bloggen.

s.63
Hvilken betydning har overgangen i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis?
Det kræver meget af børn og unge, da de skal omstille sig, fra forskellige tilbud/kulture, som de skal være aktive i, i løbet af dagen. Det er lige fra familie - skole - SFO - fritidsaktiviteter og venner ( Breddeperspektiv)
I skolen skal de sidde stille, og hører efter hvad der bliver sagt. Når de har fri, går de i SFO`en hvor der er selvbestemmelse, og hvor de selv skal løse konflikter. De går lige fra den ene yderlighed, til den næste.
Vi får viden om overgangen, ved at holde møder faggrupperne imellem, hvor man i dialog finder den bedste måde at " give" børnene videre på. Man samarbejder, for at børnenes skift mellem de sociale arenaer skal være så blide og smertefrie som muligt.
Hvor opsplittet bør barndommen og ungdomslivet være?
I det ideelle liv, burde det gå så glidende og gnidningsløs som muligt. Barnet skal vokse med opgaven og løbende lære at bære det ansvar der er, når man begynder at blive voksen. Der skal være nogle fagpersoner og forældre, der viser barnet vejen, og guider barnet. Barnet møder modstand, men skal lære at takle den modstanden, for på sigt at kunne begå sig i ungdomslivet og voksenlivet.
Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem de professionelle i forskellige sociale arenaer i løbet af en dag har for børnene og de unge?
Ved at informere hinanden. Selv søge viden. Åbne dialoger, og god kommunikation, og ved at holde tværfaglige møder. Det er også vigtigt at have en dygtig leder, der ved hvor man skal søge viden, og som kan omsætte denne viden, og dele ud af den. Det har også stor betydning, at man spørger barnet - " Hvordan har du det?", og at have øjne og øre åbne for hvad der foregår. Spørge ind, er der noget vi kan gøre anderledes og bedre?
Hvordan sikrer vi, at overgangen i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Det kan evt. ske ved, at pædagogerne fra SFO`en er med i en del af undervisningen. De kan også hente børnene når skolen er slut, og følg dem i SFO`en. Pædagogerne kan informere hinanden gennem tlf. og mail, men også ved at holde tværfaglig møder, hvor evt. tiltag skal debatteres De kan også sikre en støttende overgang, ved at være åben og lyttende, og ved at spørge barnet eller pædagogen, om hvordan dagen er gået. Pædagogen skal skabe en god relation hos barnet, for at barnet føler sig tryg og sikker hos pædagogen.

S.69
Prøv at formuler et eksempel på, hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind(er socialt integreret) - når de betegnes som utilpassede - i den praksis, du kender til?
De bryder loven/janteloven. De er ikke som andre, og de opfører sig anderledes. De har andre meninger, og deler ikke fællesskabets regler. De går ikke på kompromis, og skiller sig derfor ofte ud fra mængden. De kommer måske var et anderledes hjem, hvor man taler, tænker og handler anderledes end i et almindeligt dansk hjem.
Overvej endvidere, hvilken betydning forskellige professionelle syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn og ung ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Hvis en pædagog ikke bryder sig om et barn, smitter det hurtigt af på stemningen omkring barnet. De andre børn og pædagoger, får hurtigt samme mening om barnet. Der bliver ikke gjort noget for barnet, det kan være ligemeget. Det er vigtigt for pædagogen at huske de 3 P´er. Privat - personligt og professionelt Hvis man ikke magter disse, er det måske tid til at skifte job, eller lade en anden overtage.
En vigtig ting for pædagogen, er at have situationsfornemmelse for barnet, og for situationen. Det nytter ikke noget, at børnene skal spille fodbold hver eftermiddag i SFO`en, hvis barnet ikke kan lide eller kan spille fodbold. Det gør at barnet føler sig udenfor og anderledes. Barnet får et nederlag, som ikke er nødvendigt. Pædagogerne skal veksle mellem aktiviteterne, så der er noget for alle. Børnene kan også have medbestemmelse og medansvar, for hvad der skal foregå, det gør at alle bliver hørt, og alle kan deltage i fællesskabet.

s.74
Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?
Det som kan udelukke barnets integration, kan både være påklædning, udseende, væremåde, social bagrund, kultur, sygdom og personlighed. De voksnes reaktion på barnet, kan også have indflydelse på, hvordan andre ser på barnet. Forskellen på hvor langt barnet er i sin udvikling, kan ofte hæmme barnet. Det er både hvis man er sent udviklet, men også tidligt udviklet.
Hvordan kan man integrere nuværende marginale gruppe i det sociale fælleskaber?
Det kan man ved, at fremhæve barnets stærke sider. Fx. hvis barnet er god til at tegne, eller spille fodbold. Så får barnet mere gå på mod, og mere selvtillid. Det er også vigtigt at pædagogen er vedholden, og ikke giver op, for så opgiver barnet også.

En anden mulighed er også at bruge det der hedder Cooperativ learning, som er en undervisningsform der gør at barnet/den unge får bedre individuelle faglige præsentationer, sår bedre samarbejdsfærdigheder, bedre udvikling af selvstændighed, bedre problemløsere, bliver kreativ tænkende Barnet ændre ofte også adfærd læringsmæssigt, men også socialt. De får større indsigt, ansvarlighed, tolerance over for kammerater der er anderledes, og daglig glæde.
Eleverne indbyrdes samarbejde organiseres i såkaldte Cooprative Lerning - struktur, der trin for trin fører eleven igennem tænkning, skrivning, læsning, problemløsning, præsentationer og alt det andet, man har brug for at gøre, når man lærer.
Følelser og sociale relationer spiller en helt centralt rolle for elevernes udbytte og trivsel i skolen. Derfor er arbejdet med sociale relationer og konstruktiv adfærd hele tiden med. Strukturen e et redskab for resten af livet, som sikrer, at du kan skabe effektiv læring og trivsel i ethvert klasseværelse.