Wake up test

Sikke en start på dagen. Der slog Susanne godt nok lige benene væk under os. Hun kom smilende ind i klassen, og sagde " Det som i har læst til i dag, er jo resume af SKB som i har haft på tema 1 - 2. Jeg laver lige en lille test, for at se hvor meget i har forstået, og hvad der skal gennemgåes igen" Ja tak skal du have - jeg kunne slet ikke huske noget, selv om jeg havde læste det.
Men heldigvis gennemgik vi det bagefter med Susanne, og blev derefter sat i grupper, hvor vi i fællesskab skulle diskuterer nogle nye spørgsmål. På den måde fik vi en bedere forståels for det brede positive sundhedsbegreb, sundhedfremme og sundhedsforebyggelse osv.

Hvad skal og kan pædagogen bruge viden om sundhed til, i den pædagogiske praksis?

• For pædagoger er det sundhed som hverdagspraksis, der er grundlaget for det pædagogiske arbejdet. Det har også betydning for, hvordan man vælger at gribe arbejdet med sundheden an i de pædagogiske institutioner. Pædagogerne skal have en grundlæggende viden om krop og sundhed, for at kunne skabe rammerne omkring brugerne, og fremme det sygdomsfrie liv. Det handler om at kunne vise vejen til en mere hensigtsmæssig adfærd. Ifølge Serviceloven skal pædagogerne som arbejder med voksne med funktionsnedsættelse, arbejde efter § 81, hvor der står - at forebygge, at problemerne for den enkelte forværes. - at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. - at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. - at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.
  

Omdrejningspunkter for besvarelsen er fælgende:

• Sundhedsopfattelserne :
  

WHO´s opfattelse af sundhed:

1. Sundhed er et tilstand at total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed. (1948) Sundhedslov 2009 + trivsel.

De forskellige sundhedsbegreber:

1. Her fokusere man på livsstil, levevilkår(bred), (positiv) livskvalitet og fravær af sygdom.

Det brede positive sundhedsbegreb ( Også en sundhedsopfattelse)

Sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse:

• Sundhedsfremme (Mulighedstænkning): Retten til at være subjektiv. Behov for at lære af egne erfaringer. Tager hensyn til den enkeltes behov, resurser og ønsker i dialogen med den enkelte. Livsglæde, livsmod, handlekompetencer og følelsen af sammenhæng ( Antonovsky). Nede fra og op.


• Sundhedsforebyggende ( Risikotænkning): Retten til at være objektiv. Har behov for at blive taget vare på. Ændring af sundhedsadfærd. Medier, kampanger, reklamer. Forebyggende indsats. Oppe fra og ned perspektiv.

Videnskabsperspektiver:

• Biologisk/naturvidenskabelig perspektiv: Pædagogen skal have en grundlæggende viden om mennesket som biologisk organisme, med fokus på mad, bevægelse, seksualitet og miljø. Formålet er at holde folk raske. Fravær af sygdom. Hvad har kroppen godt af? Hvad tåler vi mindre godt? Hvad holder os raske? Hvad gør os syge? Med den viden skal pædagogen medvirke til at skabe rammer omkring det liv der leves i institutionerne og i hjemmet.


• Socialmedicinsk/samfundsmæssige perspektiv: Pædagogen skal have en forståelse af sammenhængen mellem sundhed, sygelighed og samfund. Med den viden skal pædagogen tilrettelægge institutionslivet og arbejde med de særlige udsatte grupper på en måde, som fremmer sundhed og mindsker ulighed.


• Humanistisk perspektiv: Her er der fokus på menneskets egen oplevelser på såvel sundhed som sygdom. Det er den enkeltes egen opfattelse af/fortælling om livet, der tillægges betydning, og det handler om at lægge vægten på det gode/det betydningsfulde/det sunde og ikke på det fejludviklede/det syge. I et humanistiske perspektiv handler sundhed om mening og mestring. Det er i arbejdet med det humanistiske perspektiv på sundhedsarbejdet, pædagogens største udfordring ligger. Det betyder, at lytte til den enkelte, at give dem livsmod, livsglæde og en følelse af sammenhæng.

Eks. på pædagogisk arbejde i sundhedsforebyggelse:

• Ringer efter aftale hjem til en bruger, for at hører om de kommer ind på Værestedet, og spiser sammen med de andre. Det er for at undgå at brugeren går ind i sig selv, med risiko for en depression. Vælger han fællesskabet, undgår han eksklusion, udelukkelse og sygdom som følge.

Eks. på pædagogisk arbejde i sundhedsfremme:

• I fælles dialog med brugeren finder vi ud af hvad vi skal lave af mad. Det skal være noget de kan lide(velvære, livskvalitet), men det skal også være noget sundt(helbredsmæssigt). Under tilberedelsen kan man tage en snak om hvad der er sundt og usundt, og hvorfor det er så vigtigt at man får noget sundt at spise.

Brugerinddragelse, brugerindflydelse og medbestemmelse ( Serviceloven)