onsdag den 13. april 2011

Apropo

I løbet af de seneste fem år er andelen af konfirmerede unge faldet fra 73 procent af en ungdomsårgang til 70 procent. Stadig færre unge bliver konfirmeret

Andelen af unge, der bliver konfirmeret, er faldet til 70 pct. .
Ganske snart udklækkes årets første konfirmander, men konfirmationen er ikke længere en selvfølgelighed hos den danske ungdom.
Kristeligt Dagblad skriver, at der sidste år var 1.100 færre unge, som valgte konfirmationen end året før. Tallet faldt fra 50.522 unge i 2009 til 49.366 i 2010, viser tal og beregninger fra Danmarks Statistik.
I løbet af de seneste fem år er andelen af konfirmerede unge faldet fra 73 procent af en ungdomsårgang til 70 procent.
Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, vurderer, at den negative udvikling vil fortsætte mange år endnu:
- Overordnet set er det et resultat af, at flere og flere mangler oplevelsen af at have et bånd til folkekirken. En sekularisering.
- For de unge handler det om, at konfirmation er gået fra at være en fast tradition til nu at være et identitetsprojekt. Ved at vælge konfirmationen til eller fra skaber de sig en identitet og udtrykker dermed noget om, hvem de er, siger han til Kristeligt Dagblad.
I bestræbelserne på at knække den nedadgående konfirmationskurve offentliggjorde landets biskopper i januar rapporten "Dåbsoplæring i folkekirken", som vejleder de danske præster i at undervise konfirmander.
I spidsen for biskoppernes arbejdsgruppe står Ribe-biskop Elisabeth Dons Christensen.
- Udviklingen med konfirmationen er udtryk for en sekularisering af samfundet, som kirken må tage alvorligt, siger biskoppen til Kristeligt Dagblad.
- Vi skal hjælpe børnene med at finde sig til rette i kristendommen - uden at tvinge nogen, siger hun og foreslår konfirmationsundervisning til voksne for at øge opmærksomheden omkring begivenheden.

http://fpn.dk/liv/born_unge/article2384041.ece

Ingen kommentarer:

Send en kommentar