Mestringsstrategir, breaking point og overlevelsesstrategir

I vores opgave omkring en ung autist der havde ændret adfærd, skrev jeg om Sterns teori: Mestrinsstrategier, Breaking point og overlevelsesstrategier.


Mestringsstrategier og overlevelsesstrategier:

Et barn er født med nogle kompetencer der gør, at barnet bedre kan forstå, gribe og håndtere verden. Med disse kompetencer har barnet større muligheder for at modnes og for at hjernen udvikles, i samspil med forældrene. Kvaliteten af de samspil, de dagligt indgår i, har betydning for barnets udvikling af nye kompetencer. Kompetencer som barnet kan bruge i relationen til andre børn og voksne igennem livet og dermed sig selv.

Den amerikanske børnepsykiater Daniel Stern (1943) siger, at barnet udvikler forskellige mestringsstrategier, som en måde at løse problemer i vanskelige situationer, og forskellige overlevelsesstrategier som en beskyttelse, når noget bliver for ”smertefuldt og for belastende, og angst og kaos dermed truer”. Alle børn møder modstand, fare og vanskeligheder, og har brug for at udvikle deres mestringsevne.

Stern taler om 3 mentale redskaber som er:

1. Mestringsstrategier: Som er problemløsning i vanskelige situationer.

2. Breaking point: Når det truer med at blive for meget – overstiger mestringsformåen. Barnet har nået grænsen for hvad det kan klare.

3. Overlevelsesstrategier: Beskyttelse af Selvet.

Børn er ifølge Stern født med forskellige temperament, som kommer til udtryk i hvor meget stimuli barnet kan tolerere. Nogle børn kan bære hvad som helst, og andre ryger hurtigt over på den anden side af maksimal stimuleringsgrænse. Derved overstiger barnet hvad det kan mestre, og barnet har nået sit breaking point, hvor det ikke kan klare mere. På den anden side af breaking point, er kaos og skræk. Breaking point vil tit være lystfremkaldende. Hvis barnet ikke har en følelse af sikkerhed, vil barnets lystfølelse hurtigt føles som utryghed.

Når barnet oplever breaking point og oplever fortvivlende følelser af vrede, raseri eller angst og panik, vil det reagere voldsomt. Det kan overskride barnets mestrigskapacitet. Føler det sig alene og uden omsorg, får det brug for ekstra ressourcer til at udvikle overlevelsesstrategier (forsvar), hvor Selvet sætter følelserne i spil, der ville få barnet til at gå i total opløsning. Overlevelsesstrategierne støtter barnet til at lære at ”leve med” de kaotiske følelser der opstår og beskytter derved det skrøbelige Selv .

Der er ikke altid for barnet klare grænser mellem, hvad der er mestringsstrategier og hvad der er overlevelsesstrategier. Det kan være en bestemt reaktion, eller en speciel adfærd. Mestring går to veje, idet barnet forsøger udad, at fjerne årsagen til problemet, dvs. løse det der er problemet, og indad mod det at rumme, regulere og udholde egne følelser, som opstår i situationen. Det er det, barnet formår, når det kan mærke, at breaking point nærmer sig, og i det lille tidsrum, der er mellem den øverste tærskel for, hvad barnet kan magte af stimulering, spænding eller egentlig ubehag og der hvor barnet bryder sammen i kaos og gråd. Et barn med en fjern eller ikke støttende mor, får det svært, bliver sårbar og sart og bryder lettere sammen ved den mindste belastning. Mestringskapaciteten udvikles ikke, tværtimod.

Selv om Per er 23 år, spiller de 3 mentale redskabet stadig ind i hvordan Per magter de forskellige oplevelser i sin hverdag. Ifølge Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse, ligger Per på et udviklingstrin der siger 2 ¾ år og på det sociale og følelsesmæssige, ligger han kun omkring 1 ½ år. Dette har en tydelig indvirkning på, hvordan Per takler forskellige mestringsstrategier. Når tingene bliver for svære, og han ikke kan håndtere dem, indtræder Breaking point hvor han ikke magter mere. For ham er det uoverskueligt på den anden side, når han ikke formår at takle det svære i situationen. Han oplever fortvivlelse, og reagere derfor voldsomt, ved at stikke af eller tisse i bukserne. Mestring går to veje, idet Per forsøger udad, at fjerne årsagen til problemet. Her kan han Fx bruge den røde Smileys. Informanten P siger at ” Kan Per lægge den røde Smileys frem, og sige nu er jeg altså her (følelsesmæssigt). Så vil han kunne udtrykke sig på den måde”. og derved prøve at løse problemet, ikke bare ved at stikke af og rette den indad mod det at rumme, regulere og udholde egne følelser, som opstår i situationen. Så er det, det går galt for Per. Per kæmper en indædt kamp i sit indre ved at forholde sig til det han ser og føler. Det er det, Per formår, når han kan mærke, at breaking point nærmer sig, og i det lille tidsrum, der er mellem, hvad han kan magte af spænding eller ubehag, og der hvor han stikker af pga. kaos i hans hoved.

Når Per oplever situationer hvor pædagoger eller de andre brugere overskrider hans personlige grænser, formår Per ikke at sige nej eller stop. Han ryger op på maksimal af stimuleringsgrænsen, hvor han ikke magter eller kan tolerere det der foregår omkring ham. Per kan føler sig alene og uden omsorg, og gå i total opløsning indeni, og formå ikke personligt, at forholde sig til det der sker. Der er det pædagogen skal reflektere over situationen og overveje intervention. Kan Per magte overlevelsesstrategierne selv? Overlevelsesstrategierne kan støtter Per til at lære at ”leve med” og forholde sig til de kaotiske følelser der opstår og beskytte ham i Selv’et. Kunne han lære at bruge nøgleringen i disse situationer og give udtryk for sine følelser, vil han komme et skridt nærmere en indre ro. Informant P siger” Og kunne han bare lærer at bruge den (nøgleringen). Så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilken en han vil bruge, når han står der bag ved døren og vipper. Er det fordi han er bange, eller er han bare tryg ved at stå der?”

Det er da pædagogens pligt, at hjælpe Per med at lære at forholde sig til de vanskelige situationer han dagligt oplever på bostedet. Ved hjælp at nøgleringen, kan pædagogen skaber en god kontakt til at støtte Per og hjælpe ham til at sætte ”billeder” på, hvad der sker inden i hans hoved, og derved udvikle Per, i de svære situationer. Ofte indbyder Per ikke de andre beboer til at være sammen om noget, da han er bange for, at de røre ved nogle at hans ting, og fordi han føler sig utryg. Hvis personalet gennem nøgleringen kan hjælpe Per til at sætte ord på følelser og oplevelser, kan de være med til at styrke hans Mestrinsstrategier, og derved hjælpe ham til at blive inkluderet i fællesskabet, og ikke bare stikke af når Breaking point bliver nået. På sigt kan Per forhåbentlig selv bruge nøgleringen i et udviklingsperspektiv, som kontaktmiddel til de andre beboer. Dette sker forhåbentlig når han sammen med pædagogen har styrket sin overlevelsesstrategi og lært at sætte ord eller billeder på det han gerne vil. Informant P siger ”Hvis han kan give udtryk for sine følelser, så kan man lige tage sig lidt specielt af ham. For han viser det er det han har brug for. Give ham et knus eller klem. Men kunne man få ham til at vise den røde smileys, i stedet for at gå over og gemme sig i naboens garage, så…”?