Udviklingskompasset består af fire dele: Det pædagogiske, det sociologiske og kulturanalytisek, det organisatoriske og det didaktiske perspektiv. De 4 perspektiver indgår alle i den tværprofessionelle praksis, og er gensidigt forbundet og hænger sammen. Det fungere som et cykelhjul. Hver for sig er en enkelt eger bøjelig, ustabil og skrøbelig, men tilsammen er det dem der holder hjulet sammen og kørende. De 4 perspektiver har hver især betydning for den professionelle i en organisation, og især er det vigtigt at notere sig, at de alle rummer udfordringer, som den professionelle skal være indstillet på at udvikle sig i forhold til. De 4 dimensioner er:
- Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt (indsigt og forståelse) - hvor udfordringen for den professionelle er at opnå indsigt i og forstå det senmoderne børne - og ungdoms liv, som det leves i mødet med andre organisationer og andre aktører.
- Det pædagogiske udviklingsfelt (visioner og vilje) - hvor udfordringen for den professionelle er at medudvikle visionen for organisationen og det professionelle virke i relation til andre aktøres rolle for målgruppen.
- Det organisatoriske udvikingsfelt (design og rammesætning) - hvor udfordringen for den professionelle er at designe og rammesætte, det gode samarbejde og etablere konstruktive dialoger med andre organisationer og professionelle
- Det didaktiske udviklingsfeldt ( begrunde og gennemføre) - hvor udfordringen for den professionelle er at gennemfører konkrete aktiviteter i dialog og samspil med andre professionelle under hensyntagende til børns og unges liv i andre pædagogiske organisationer og i familien.
Med udviklingskompasset i hånden, er man nu klædt på til at navigere ud i det tværprofessionelle samarbejdslandskabs forskellige udviklingsfelter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar