EVA modellen
Når små børn lærer sine første ord, skaber de en vej til kontakt mellem andre børn og fællesskabet. Ordene giver mulighed for at løfte barnet ud over den konkrete situation. De åbner op for avanceret tænkning og dyb social kontakt. At barnet bliver mere bevidst om deres sprog, som det bruger og hører, er en væsentlig del af sprogudviklingen Sprog har for alle børn en afgørende betydning for deres trivsel og uddannelsesmuligheder på lang sigt. Omkring hvert tiende barn i Danmark har ikke et sprog der er alderssvarende. Med dagtilbudsloven fra juni 2007 blev kommunerne forpligtet til at tilbyde forældre med børn i 3-års alderen sprogvurdering af deres børn.
I 2010 lavede man reglerne om som et led i regeringens afbureaukratiseringsplan. Regeringen ønsker at skabe en offentlig sektor med mindre bureaukrati – til glæde for såvel virksomheder, borgere og ansatte. Virksomhedernes administrative byrder skulle nedbringes. Borgeren skal opleve mindre bøvl, når de er i kontakt med det offentlige. Man skulle bruge mere tid på kerneydelsen og mindre tid på det administrative.
Nu er det kun de børn som pædagogerne mener, har sprogvanskeligheder, og de børn der ikke er i dagtilbud, som får en sprogvurdering. Baggrunden for dette er, at færre børn skal sprogvurderes, mens man forventer at det er det samme antal børn man vil finde frem til og indstille til sprogstimulering.
EVA´s evaluering af sprogvurderingen og sprogstimulering i dagtilbud 2010 skal klarlægge hvordan børnene klarer sig på landsplan efter lovændringen – fx ved at se på om man stadig finder lige så mange børn til en fokuseret eller særlig sprogindsats. Evalueringen sætter også fokus på hvordan kommunerne implementerer den nye lov. Endelig skal undersøgelsen belyse hvordan kommuner og dagtilbud organiserer indsatsen for børn der har brug for en særlig sprogindsats.
Der er to formål med projektet:
1. At skabe viden om hvordan sprogindsatser rettet mod børn der ud fra treårsvurderingen vurderes at have behov for en særlig indsats, organiseres, tilrettelægges og gennemføres, og hvilken betydning indsatserne har.
2. At undersøge hvilken betydning den nye lovgivning har for kommunernes arbejde med sprogvurderinger og opfølgende indsatser og for andelen af treårige der vurderes at have behov for opfølgende sprogindsatser.
Projektet vil samlet set give svar på følgende spørgsmål:
• Hvordan organiserer og tilrettelægger udvalgte kommuner sprogindsatser rettet mod børn med behov for en særlig indsats?
• Hvilke typer af indsatser modtager børn med behov for en særlig indsats i udvalgte kommuner?
• Hvordan inddrages hhv. dagtilbud, forældre og skole i samarbejdet med PPR?
• Hvilken sproglig og social profil kan tegnes af børn med behov for en særlig indsats?
• Hvordan er kommunernes praksis i forhold til sprogvurderinger og opfølgende indsatser efter vedtagelsen af den nye lov?
• Hvordan fordeler de treårige der er blevet sprogvurderet, sig på de tre resultatskategorier som følgen af den nye lov?
• Har den sproglige og sociale profil af børn med behov for en fokuseret eller særlig indsats ændret sig som følge af den nye lov?
Det er vigtigt, at belyse indsatserne for børn med behov for en særlig sprogindsats og betydningen af disse indsatser, idet børn der falder inden for denne sproglige kategori, har øget risiko for at opleve vanskeligheder bl.a. i forbindelse med skolestat og læseindlæring hvis deres sproglige forsinkelser ikke bliver afhjulpet.
Som noget nyt er sprogvurderinger af og evt. opfølgende indsatser over for tosprogede børn også omfattet af dagtilbudsloven frem for som tidligere af folkeskoleloven. Kommunerne er med den nye lov fortsat forpligtede til at tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter til de børen der vurderes at have behov for en opfølgende indsats. Og med den nye lov har kommunerne og dagtilbud en væsentlig opgave i at organisere, tilrettelægge og gennemføre arbejdet omkring sprogvurderinger og opfølgende sprogindsatser.
Undersøgelsen vil belyse hvordan sprogindsatser organiseres og tilrettelægges, og hvilke typer af indsatse børn med behov for en særlig indsats modtager, og hvordan hhv. dagtilbud, forældre og skole inddrages i samarbejdet med PPR. Undersøgelsen vil også fokusere på betydningen af disse sprogindsatser for børnene og dermed på den udvikling som sprogindsatsen forventes at føre til hos børnene. Desuden vil undersøgelsen tegne en sproglig og social profil af de børn der modtager en særlig indsats.
For at få en dybdegående viden om sprogindsatserne organiseret i kommunerne, anvendes forskellige tiltag som kan give indsigt i forløbet:
• Metode
• Casestudie
• Spørgeskemaundersøgelse
• Datatræk fra Sprogvurdering.dk
• Følgegruppe
• National undersøgelse af implementeringen af den gældende lovgivning med særligt fokus på de seneste lovændringer
• Spørgeskemaer blandt samtlige kommuner
• Formidling af de to delundersøgelser
Følgegruppe:
Der er nedsat en følgegruppe der skal bidrage til undersøgelsen af indsatser rettet mod børn med behov for en særlig sprogstimuleringsindsats. I gruppen indgår faglige eksperter der tilsammen har følgende kompetencer:
• Indsigt i børns sproglige udvikling
• Indsigt i eller erfaring med forskellige metoder til sprogvurdering og sprogstimulering af børen i førskolealderen.
• Indsigt i eller erfaring med organisering af sprogvurdering og sprogstimulering af børn i førskolealderen.
• Indsigt i PPR´s arbejde på sprogområdet.
Når små børn lærer sine første ord, skaber de en vej til kontakt mellem andre børn og fællesskabet. Ordene giver mulighed for at løfte barnet ud over den konkrete situation. De åbner op for avanceret tænkning og dyb social kontakt. At barnet bliver mere bevidst om deres sprog, som det bruger og hører, er en væsentlig del af sprogudviklingen Sprog har for alle børn en afgørende betydning for deres trivsel og uddannelsesmuligheder på lang sigt. Omkring hvert tiende barn i Danmark har ikke et sprog der er alderssvarende. Med dagtilbudsloven fra juni 2007 blev kommunerne forpligtet til at tilbyde forældre med børn i 3-års alderen sprogvurdering af deres børn.
I 2010 lavede man reglerne om som et led i regeringens afbureaukratiseringsplan. Regeringen ønsker at skabe en offentlig sektor med mindre bureaukrati – til glæde for såvel virksomheder, borgere og ansatte. Virksomhedernes administrative byrder skulle nedbringes. Borgeren skal opleve mindre bøvl, når de er i kontakt med det offentlige. Man skulle bruge mere tid på kerneydelsen og mindre tid på det administrative.
Nu er det kun de børn som pædagogerne mener, har sprogvanskeligheder, og de børn der ikke er i dagtilbud, som får en sprogvurdering. Baggrunden for dette er, at færre børn skal sprogvurderes, mens man forventer at det er det samme antal børn man vil finde frem til og indstille til sprogstimulering.
EVA´s evaluering af sprogvurderingen og sprogstimulering i dagtilbud 2010 skal klarlægge hvordan børnene klarer sig på landsplan efter lovændringen – fx ved at se på om man stadig finder lige så mange børn til en fokuseret eller særlig sprogindsats. Evalueringen sætter også fokus på hvordan kommunerne implementerer den nye lov. Endelig skal undersøgelsen belyse hvordan kommuner og dagtilbud organiserer indsatsen for børn der har brug for en særlig sprogindsats.
Der er to formål med projektet:
1. At skabe viden om hvordan sprogindsatser rettet mod børn der ud fra treårsvurderingen vurderes at have behov for en særlig indsats, organiseres, tilrettelægges og gennemføres, og hvilken betydning indsatserne har.
2. At undersøge hvilken betydning den nye lovgivning har for kommunernes arbejde med sprogvurderinger og opfølgende indsatser og for andelen af treårige der vurderes at have behov for opfølgende sprogindsatser.
Projektet vil samlet set give svar på følgende spørgsmål:
• Hvordan organiserer og tilrettelægger udvalgte kommuner sprogindsatser rettet mod børn med behov for en særlig indsats?
• Hvilke typer af indsatser modtager børn med behov for en særlig indsats i udvalgte kommuner?
• Hvordan inddrages hhv. dagtilbud, forældre og skole i samarbejdet med PPR?
• Hvilken sproglig og social profil kan tegnes af børn med behov for en særlig indsats?
• Hvordan er kommunernes praksis i forhold til sprogvurderinger og opfølgende indsatser efter vedtagelsen af den nye lov?
• Hvordan fordeler de treårige der er blevet sprogvurderet, sig på de tre resultatskategorier som følgen af den nye lov?
• Har den sproglige og sociale profil af børn med behov for en fokuseret eller særlig indsats ændret sig som følge af den nye lov?
Det er vigtigt, at belyse indsatserne for børn med behov for en særlig sprogindsats og betydningen af disse indsatser, idet børn der falder inden for denne sproglige kategori, har øget risiko for at opleve vanskeligheder bl.a. i forbindelse med skolestat og læseindlæring hvis deres sproglige forsinkelser ikke bliver afhjulpet.
Som noget nyt er sprogvurderinger af og evt. opfølgende indsatser over for tosprogede børn også omfattet af dagtilbudsloven frem for som tidligere af folkeskoleloven. Kommunerne er med den nye lov fortsat forpligtede til at tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter til de børen der vurderes at have behov for en opfølgende indsats. Og med den nye lov har kommunerne og dagtilbud en væsentlig opgave i at organisere, tilrettelægge og gennemføre arbejdet omkring sprogvurderinger og opfølgende sprogindsatser.
Undersøgelsen vil belyse hvordan sprogindsatser organiseres og tilrettelægges, og hvilke typer af indsatse børn med behov for en særlig indsats modtager, og hvordan hhv. dagtilbud, forældre og skole inddrages i samarbejdet med PPR. Undersøgelsen vil også fokusere på betydningen af disse sprogindsatser for børnene og dermed på den udvikling som sprogindsatsen forventes at føre til hos børnene. Desuden vil undersøgelsen tegne en sproglig og social profil af de børn der modtager en særlig indsats.
For at få en dybdegående viden om sprogindsatserne organiseret i kommunerne, anvendes forskellige tiltag som kan give indsigt i forløbet:
• Metode
• Casestudie
• Spørgeskemaundersøgelse
• Datatræk fra Sprogvurdering.dk
• Følgegruppe
• National undersøgelse af implementeringen af den gældende lovgivning med særligt fokus på de seneste lovændringer
• Spørgeskemaer blandt samtlige kommuner
• Formidling af de to delundersøgelser
Følgegruppe:
Der er nedsat en følgegruppe der skal bidrage til undersøgelsen af indsatser rettet mod børn med behov for en særlig sprogstimuleringsindsats. I gruppen indgår faglige eksperter der tilsammen har følgende kompetencer:
• Indsigt i børns sproglige udvikling
• Indsigt i eller erfaring med forskellige metoder til sprogvurdering og sprogstimulering af børen i førskolealderen.
• Indsigt i eller erfaring med organisering af sprogvurdering og sprogstimulering af børn i førskolealderen.
• Indsigt i PPR´s arbejde på sprogområdet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar