Et temakatalog om etiske og moralske værdier i socialarbejde, og til at fremme etiske refleksion og beslutningstagen hos socialpædagogen.
Målet med socialpædagogisk praksis er, at mennesker med funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, får et værdigt liv. Bag denne handling ligger en vurdering af, hvad der er godt og ondt i den konkrete situation. Derfor er etik altid på spil i socialpædagogiske praksis.
Der findes ingen færdig og rigtig handling. En bestemt handling i en konkret situation kan tilgodese en af de etiske værdier højere end en anden. Etisk bevidsthed er et helt centralt aspekt i socialpædagogiske praksis. Det er vigtigt at kunne argumentere udefra et etisk grundlag, og vælge og bedømme handlinger ud fra etiske overvejelser.
Formålet med temakataloget er at skabe kendskab til Etiske Værdigrundlag for Socialpædagoger, herunder de etiske værdier og principper, moralske værdier, regler og moralske dyder samt estiske kompetencer. Samtidig er hensigten med temakataloget at fremme etisk refleksion om disse værdier, principper, dyder og kompetencer.
Forholdet mellem etiske værdier og principper, moralske værdier og regler samt moralske dyder og moralske kompetencer i socialarbejde kan forstås som et prisme, hvor prismens inderste kerne udgøres af etiske værdier som frihed, medmenneskelighed, retfærdighed og værdighed. Rundt om denne kerne findes de etiske principper, som kan forstås som generelle etiske forudsætninger eller overbevisninger, som ligger til grund for socialarbejde.
Jeg vil her prøve at skitsere en forståelse af de respektiver værdier, principper, dyder og kompetencer.
Etiske værdier:
Etik betyder læren om principperne for vurdering af, hvad der er godt og ondt og dets betydning for den rigtige og ansvarlige handling over for andre mennesker. Etikken afgør fælles værdier, holdninger og normer i en kultur i en periode. Etik er overordnet moral.
• Frihed – det enkelte menneskers ret til at bestemme over sig selv.
• Medmenneskelighed (humanitet) – at ville andre mennesker noget godt. At føle sig ansvarlig over for andre menneskers velfærd uden hensyn til religion, køn eller politisk standpunkt.
• Værdighed og integritet – princippet om respekt om menneskeværdi. Den uskadthed, der skal beskytte mod følelsesmæssige overgreb og offentlige udlevering.
• Retfærdighed – at behandle alle mennesker fair. At goder fordeles og afbalanceres efter fortjeneste. Positiv særbehandling, med henblik på den enkeltes indflydelse og deltagelse i samfundslivet.
Etiske principper:
Etiske principper skal forstås i direkte forlængelse af de etiske værdier og kan forstås som generelle etiske forudsætninger eller overbevisninger, som ligger til grund for socialarbejdet. De etiske principper er konkretiserede i FN´s menneskerettighedserklæring.
• Menneskerettigheder – kan set i forlængelse af de etiske værdier. Alle mennesker har en lige og høj værd som menneske. I kraft af at være et menneske, fortjener man respekt fra sine omgivelser. En kærlighedserklæring til det menneskelige liv og indebærer respekt og ansvar for vort eget og andres liv. Alle skal gives lige respekt, omsorg og indflydelse.
Moralske værdier:
Moralske værdier er i direkte forlængelse af de etiske værdier og principper. Høj moral omfatter tro på det rette og rigtige i gruppemålene.
• Selvbestemmelse – Det handler om det enkelte menneskes ret til at bestemme over sig selv. Værdien selvbestemmelse indeholder en dobbelthed af både respekt og styrke. Evnen og muligheden til at bestemme selv uanset menneskets funktionsevne og sociale problemer. At udvikle, opbygge og understøtte den enkeltes egne valg og kompetencer til at træffe egne valg.
• At ville det gode – for de mennesker der er afhængig af ens indsats, er en helt afgørende socialpædagogiske indsats. Men samtidig kan værdien indebære, at socialpædagogen, via sine handlinger, tyr til formynderi og overgreb over for den anden i det godes tjeneste.
• Ikke at skade – aktiv fysiske krænkelser er tæv og seksuelle overgreb, passive er vanrøgt. Aktiv psykiske krænkelser er latterliggørelse, chikane og trusler, passive er understimulering og ignorering.
• Ligebehandling – ikke at behandle alle ens, men at der tages hensyn til og kompenseres for menneskers forskellige udgangspunkt og forudsætninger. Samme respekt og omsorg for alle, uanset kapacitet og evner. Positiv særbehandling med henblik på at sikre, at den enkelte kan få indflydelse på aktivt at deltage i samfundslivet.
Moralske regler:
Ved moralske regler forstås i denne sammenhæng, at faggruppen har konkretiseret de moralske værdier i konkrete etiske retningslinjer og regler, som de lover at værne om. En afgrænsning af den målgruppe, professionen er særlig forpligtet overfor, en formuleret grundværdi og en række grundholdninger og beskrivelser af de procedurer, der skal træde i kraft, hvis medlemmer af faggruppen overtræder reglerne.
IFSW´s principerklæring har ikke karakter af moralske regler, men opfordrer de nationale medlemsorganisationer til at udarbejde sådanne regler og retningslinjer.
Socialpædagogisk landsforbund har indtil videre valgt ikke at udarbejde en egentlig professionsetik, men har udarbejdet et etisk værdigrundlag for socialpædagoger. Af værdigrundlaget fremgår to grundværdier:
• At støtte og hjælpe det enkelte menneske til at opnå eller genvinde evnen til at deltage aktivt og ligeværdigt i hverdagslivet og samfundslivet.
• At etablere social retfærdighed i samfundet ved at bidrage med deres ekspertise i samfundsdebatten.
Værdigrundlaget peger desuden på fem grundholdninger:
1. Integritet, værdighed og selvbestemmelse
2. Mennesket er socialt og påvirker der sociale
3. Solidaritet med den enkelte som menneske og samfundsborger
4. Socialpædagogen som politisk forvalter og aktør
5. Socialpædagogens høje faglighed og forvaltning
Moralske dyder:
Moralske dyder forstås som erhvervede karakteregenskaber, der er afgørende for, at mennesket er et godt menneske. Det drejer sig om de moralske dyder, som den enkelte socialpædagog skal mestre for at være en socialpædagog.
• Professionel integritet – forstås som en moralsk dyd der handler, om at socialpædagogen ikke vil eller kan gøre noget, som strider mod deres grundlæggende overbevisning og holdning. At man har noget på hjertet, og viser det via en handling.
• Tolerance – er en central moralsk dyd for socialpædagogen til at udtrykke et menneskeligt livssyn, med plads for andre anskuelser, synspunkter og meninger.
• Ordholdenhed – moralsk dyd der handler om, at socialpædagogen rent faktisk gør det, hun siger, hun gør.
• Ærlighed – handler om, hvordan man bl.a. omgås med sandheden, altså at man er åben om sine handlinger.
• Omsorgsfuldhed – er udtryk for, at andre mennesker er uerstattelige mennesker for os og det udspringer af en grundlæggende idé om at tage vare på noget værdifuldt. Det handler om imødekomme den andens behov og være mellem nærhed og distance, mellem omhu, omtanke, indlevelse og engagement.
Moralske kompetencer:
Moralske kompetencer forstås som en række personlige og faglige egenskaber og tilgange til indsatsen, som den enkelte professionelle socialpædagog skal mestre.
• Empati – er en central moralsk kompetence for socialpædagoger og kommer til udtryk i hans/hendes evne til at kunne forstå og genkende andres følelser og erfaringer, men kan ikke bare afgrænses til det. Empati handler om at kunne genkende og indleve sig i andre menneskers, fordi de til en vis grad ligner en selv. Det handler om at kunne skifte perspektiv og se på sig selv med den andens blik-
• Kritisk refleksion over engen og kollegaers praksis – en saglig og ”ansvarlig” refleksion. At man i fællesskabet kan behandle en problemstilling ud fra flere synsvinkler. At være åben over for andres synspunkter og perspektiver.
• Etisk refleksion og begrundet behandlingstagen – som kritisk refleksion over de anførte grunde for socialpædagogernes forestilling om, hvad der er den gode handlemåde i en given situation. Et eller flere velbegrundede svar på, hvad der er rigtigt og forkert.
• Personligt ansvar – at være opmærksom på det professionelle ansvar, han/hun har for de borgere, der er afhængig af hendes/hans indsats og den organisation og det samfund , som hun/han lever og arbejder i. At undgå at han/hun forvolder skade og er ansvarlig for sine handlinger, og tager ansvar for kvaliteten og konsekvenserne af sit arbejde, men samtidig er bevidst om at Han/hun af andre opleves som repræsentant for sin profession.
• Faglighed – den personlige og tavse sum af viden, færdigheder og erfaringer, som forventes at være til stede i forhold til de målgrupper den socialpædagogiske praksis er rettet imod.
• Etiske bevidsthed og oplysthed – den enkelte socialpædagogs og professionens forståelse, erkendelse og bevidsthed om de etiske værdier og principper, moralske værdier og regler som professionen og den enkeltes professionelle praksis bygger på.
I forbindelse med udarbejdelsen af temakataloget har Etisk Udvalg drøftet en række andre centrale begreber. Det drejer sig m følgende:
• Empowerment/magt i egen tilværelse – det handler om at sætte folk til at handle selv. At opnå kontrol over eget liv. At opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse og afmagt. Empowerment betyder magt, kraft og styrke.
• Solidaritet – kammeratskab, en særlig samhørighed med andre personer. At have sympati for andre.
• Humanitet – at være særlig opmærksom og medfølende for personer i udsatte og svære livssituationer. At se på et andet medmenneske, som har krav på at blive mødt med empati, lydhørhed og medfølelse.
Målet med socialpædagogisk praksis er, at mennesker med funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, får et værdigt liv. Bag denne handling ligger en vurdering af, hvad der er godt og ondt i den konkrete situation. Derfor er etik altid på spil i socialpædagogiske praksis.
Der findes ingen færdig og rigtig handling. En bestemt handling i en konkret situation kan tilgodese en af de etiske værdier højere end en anden. Etisk bevidsthed er et helt centralt aspekt i socialpædagogiske praksis. Det er vigtigt at kunne argumentere udefra et etisk grundlag, og vælge og bedømme handlinger ud fra etiske overvejelser.
Formålet med temakataloget er at skabe kendskab til Etiske Værdigrundlag for Socialpædagoger, herunder de etiske værdier og principper, moralske værdier, regler og moralske dyder samt estiske kompetencer. Samtidig er hensigten med temakataloget at fremme etisk refleksion om disse værdier, principper, dyder og kompetencer.
Forholdet mellem etiske værdier og principper, moralske værdier og regler samt moralske dyder og moralske kompetencer i socialarbejde kan forstås som et prisme, hvor prismens inderste kerne udgøres af etiske værdier som frihed, medmenneskelighed, retfærdighed og værdighed. Rundt om denne kerne findes de etiske principper, som kan forstås som generelle etiske forudsætninger eller overbevisninger, som ligger til grund for socialarbejde.
Jeg vil her prøve at skitsere en forståelse af de respektiver værdier, principper, dyder og kompetencer.
Etiske værdier:
Etik betyder læren om principperne for vurdering af, hvad der er godt og ondt og dets betydning for den rigtige og ansvarlige handling over for andre mennesker. Etikken afgør fælles værdier, holdninger og normer i en kultur i en periode. Etik er overordnet moral.
• Frihed – det enkelte menneskers ret til at bestemme over sig selv.
• Medmenneskelighed (humanitet) – at ville andre mennesker noget godt. At føle sig ansvarlig over for andre menneskers velfærd uden hensyn til religion, køn eller politisk standpunkt.
• Værdighed og integritet – princippet om respekt om menneskeværdi. Den uskadthed, der skal beskytte mod følelsesmæssige overgreb og offentlige udlevering.
• Retfærdighed – at behandle alle mennesker fair. At goder fordeles og afbalanceres efter fortjeneste. Positiv særbehandling, med henblik på den enkeltes indflydelse og deltagelse i samfundslivet.
Etiske principper:
Etiske principper skal forstås i direkte forlængelse af de etiske værdier og kan forstås som generelle etiske forudsætninger eller overbevisninger, som ligger til grund for socialarbejdet. De etiske principper er konkretiserede i FN´s menneskerettighedserklæring.
• Menneskerettigheder – kan set i forlængelse af de etiske værdier. Alle mennesker har en lige og høj værd som menneske. I kraft af at være et menneske, fortjener man respekt fra sine omgivelser. En kærlighedserklæring til det menneskelige liv og indebærer respekt og ansvar for vort eget og andres liv. Alle skal gives lige respekt, omsorg og indflydelse.
Moralske værdier:
Moralske værdier er i direkte forlængelse af de etiske værdier og principper. Høj moral omfatter tro på det rette og rigtige i gruppemålene.
• Selvbestemmelse – Det handler om det enkelte menneskes ret til at bestemme over sig selv. Værdien selvbestemmelse indeholder en dobbelthed af både respekt og styrke. Evnen og muligheden til at bestemme selv uanset menneskets funktionsevne og sociale problemer. At udvikle, opbygge og understøtte den enkeltes egne valg og kompetencer til at træffe egne valg.
• At ville det gode – for de mennesker der er afhængig af ens indsats, er en helt afgørende socialpædagogiske indsats. Men samtidig kan værdien indebære, at socialpædagogen, via sine handlinger, tyr til formynderi og overgreb over for den anden i det godes tjeneste.
• Ikke at skade – aktiv fysiske krænkelser er tæv og seksuelle overgreb, passive er vanrøgt. Aktiv psykiske krænkelser er latterliggørelse, chikane og trusler, passive er understimulering og ignorering.
• Ligebehandling – ikke at behandle alle ens, men at der tages hensyn til og kompenseres for menneskers forskellige udgangspunkt og forudsætninger. Samme respekt og omsorg for alle, uanset kapacitet og evner. Positiv særbehandling med henblik på at sikre, at den enkelte kan få indflydelse på aktivt at deltage i samfundslivet.
Moralske regler:
Ved moralske regler forstås i denne sammenhæng, at faggruppen har konkretiseret de moralske værdier i konkrete etiske retningslinjer og regler, som de lover at værne om. En afgrænsning af den målgruppe, professionen er særlig forpligtet overfor, en formuleret grundværdi og en række grundholdninger og beskrivelser af de procedurer, der skal træde i kraft, hvis medlemmer af faggruppen overtræder reglerne.
IFSW´s principerklæring har ikke karakter af moralske regler, men opfordrer de nationale medlemsorganisationer til at udarbejde sådanne regler og retningslinjer.
Socialpædagogisk landsforbund har indtil videre valgt ikke at udarbejde en egentlig professionsetik, men har udarbejdet et etisk værdigrundlag for socialpædagoger. Af værdigrundlaget fremgår to grundværdier:
• At støtte og hjælpe det enkelte menneske til at opnå eller genvinde evnen til at deltage aktivt og ligeværdigt i hverdagslivet og samfundslivet.
• At etablere social retfærdighed i samfundet ved at bidrage med deres ekspertise i samfundsdebatten.
Værdigrundlaget peger desuden på fem grundholdninger:
1. Integritet, værdighed og selvbestemmelse
2. Mennesket er socialt og påvirker der sociale
3. Solidaritet med den enkelte som menneske og samfundsborger
4. Socialpædagogen som politisk forvalter og aktør
5. Socialpædagogens høje faglighed og forvaltning
Moralske dyder:
Moralske dyder forstås som erhvervede karakteregenskaber, der er afgørende for, at mennesket er et godt menneske. Det drejer sig om de moralske dyder, som den enkelte socialpædagog skal mestre for at være en socialpædagog.
• Professionel integritet – forstås som en moralsk dyd der handler, om at socialpædagogen ikke vil eller kan gøre noget, som strider mod deres grundlæggende overbevisning og holdning. At man har noget på hjertet, og viser det via en handling.
• Tolerance – er en central moralsk dyd for socialpædagogen til at udtrykke et menneskeligt livssyn, med plads for andre anskuelser, synspunkter og meninger.
• Ordholdenhed – moralsk dyd der handler om, at socialpædagogen rent faktisk gør det, hun siger, hun gør.
• Ærlighed – handler om, hvordan man bl.a. omgås med sandheden, altså at man er åben om sine handlinger.
• Omsorgsfuldhed – er udtryk for, at andre mennesker er uerstattelige mennesker for os og det udspringer af en grundlæggende idé om at tage vare på noget værdifuldt. Det handler om imødekomme den andens behov og være mellem nærhed og distance, mellem omhu, omtanke, indlevelse og engagement.
Moralske kompetencer:
Moralske kompetencer forstås som en række personlige og faglige egenskaber og tilgange til indsatsen, som den enkelte professionelle socialpædagog skal mestre.
• Empati – er en central moralsk kompetence for socialpædagoger og kommer til udtryk i hans/hendes evne til at kunne forstå og genkende andres følelser og erfaringer, men kan ikke bare afgrænses til det. Empati handler om at kunne genkende og indleve sig i andre menneskers, fordi de til en vis grad ligner en selv. Det handler om at kunne skifte perspektiv og se på sig selv med den andens blik-
• Kritisk refleksion over engen og kollegaers praksis – en saglig og ”ansvarlig” refleksion. At man i fællesskabet kan behandle en problemstilling ud fra flere synsvinkler. At være åben over for andres synspunkter og perspektiver.
• Etisk refleksion og begrundet behandlingstagen – som kritisk refleksion over de anførte grunde for socialpædagogernes forestilling om, hvad der er den gode handlemåde i en given situation. Et eller flere velbegrundede svar på, hvad der er rigtigt og forkert.
• Personligt ansvar – at være opmærksom på det professionelle ansvar, han/hun har for de borgere, der er afhængig af hendes/hans indsats og den organisation og det samfund , som hun/han lever og arbejder i. At undgå at han/hun forvolder skade og er ansvarlig for sine handlinger, og tager ansvar for kvaliteten og konsekvenserne af sit arbejde, men samtidig er bevidst om at Han/hun af andre opleves som repræsentant for sin profession.
• Faglighed – den personlige og tavse sum af viden, færdigheder og erfaringer, som forventes at være til stede i forhold til de målgrupper den socialpædagogiske praksis er rettet imod.
• Etiske bevidsthed og oplysthed – den enkelte socialpædagogs og professionens forståelse, erkendelse og bevidsthed om de etiske værdier og principper, moralske værdier og regler som professionen og den enkeltes professionelle praksis bygger på.
I forbindelse med udarbejdelsen af temakataloget har Etisk Udvalg drøftet en række andre centrale begreber. Det drejer sig m følgende:
• Empowerment/magt i egen tilværelse – det handler om at sætte folk til at handle selv. At opnå kontrol over eget liv. At opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse og afmagt. Empowerment betyder magt, kraft og styrke.
• Solidaritet – kammeratskab, en særlig samhørighed med andre personer. At have sympati for andre.
• Humanitet – at være særlig opmærksom og medfølende for personer i udsatte og svære livssituationer. At se på et andet medmenneske, som har krav på at blive mødt med empati, lydhørhed og medfølelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar