Hvordan kan almindelige mennesker udvikle deres ønsker til livet og samfundet - og finde veje til deres virkeliggørelse? Hvordan kan umyndiggørelse og resignation overvindes? Fremtids værkstederne er et praktisk svar på disse spørgsmål. Det er en metode for usædvanlige læreprocesser, der gør demokrati til et arbejdsområde.
Jungk og Müller beskriver i denne tekst, fremtidsværkstederenes historie, deres virkning og udbredelse.
Fremtidsværksteder er en middel for kreative læreprocesser, for udfoldelsen af social fantasi Det er en organisationsmodel, der sammenfatter erfaringer fra vellykkede og mislykkede eksperimenter og praktiske forsøg. Det skaber et rum for læreprocesser, for menneskers erfaringer og mangel på erfaringer.
Fremtidsværksteder er en arbejdsmåde, der skal åbne almindelige menneskers hverdagslivs-erfaringer, deres forestillinger og forhåbninger, i retning af fælles, samfundsmæssige problemer og muligheder. Der kan frisættes et overskud af personlige og kollektiv social fantasi, som sporadisk kommer til udtryk. På den måde styrker man menneskers kritiske holdning og deres tillid til egne muligheder, fordi man oplever, hvordan ens egne begrænsede erfaringer i samarbejde med andre kan udvikles og bliver produktive. Nye og overraskende personlige og samfundsmæssige udvikingsperspektiver bliver tænkelig og håndgribelige. Man får lyst til at tage del i udfordringen, og til at blande sig i og kræve indflydelse i "de store spørgsmål". "Forestillingen om fremtiden, som noget der bare kommer, erstattes af en erkendelse af, at flere fremtider er mulige"
Det der frisætter social fantasi i fremtidsværksteder er, at ønsketænkningerne sættes i centrum: Hvordan kan verden, vores verden se ud? Hvordan vil vi have den? Så længe man fikseret stirre på udviklingen, på det,der sker, det, der er - så længe bliver man i sine egne bevægelser også bestemt af det. Man lader sig reducere, bevæger sig ufrit. Når man kun ser det, der er, kan man heller ikke se ud over sig selv.
Det er et spørgsmål om holdning og perspektiv. Om fortrøstning og nysgerrighed, også om erfaring. Men måske mest af alt om mod til at turde tro på det, som man i grunden godt ved eller kan mærke.
Jungk og Müller stiller og diskuterer spørgsmål, der påtrængende for enhver, der søger eller blot ønsker udveje af den nuværende samfundsmæssige udviklingsdynamik med dens totalitære og livsødelæggende tendens. Hvordan kan vi forestille os et samfund, der er fredelig, fordi konflikter og modsigelser kan udfolde sig? Hvordan kunne et samfund se ud, hvor fantasien ikke er ved magten, men i front?
Jungk og Müller beskriver i denne tekst, fremtidsværkstederenes historie, deres virkning og udbredelse.
Fremtidsværksteder er en middel for kreative læreprocesser, for udfoldelsen af social fantasi Det er en organisationsmodel, der sammenfatter erfaringer fra vellykkede og mislykkede eksperimenter og praktiske forsøg. Det skaber et rum for læreprocesser, for menneskers erfaringer og mangel på erfaringer.
Fremtidsværksteder er en arbejdsmåde, der skal åbne almindelige menneskers hverdagslivs-erfaringer, deres forestillinger og forhåbninger, i retning af fælles, samfundsmæssige problemer og muligheder. Der kan frisættes et overskud af personlige og kollektiv social fantasi, som sporadisk kommer til udtryk. På den måde styrker man menneskers kritiske holdning og deres tillid til egne muligheder, fordi man oplever, hvordan ens egne begrænsede erfaringer i samarbejde med andre kan udvikles og bliver produktive. Nye og overraskende personlige og samfundsmæssige udvikingsperspektiver bliver tænkelig og håndgribelige. Man får lyst til at tage del i udfordringen, og til at blande sig i og kræve indflydelse i "de store spørgsmål". "Forestillingen om fremtiden, som noget der bare kommer, erstattes af en erkendelse af, at flere fremtider er mulige"
Det der frisætter social fantasi i fremtidsværksteder er, at ønsketænkningerne sættes i centrum: Hvordan kan verden, vores verden se ud? Hvordan vil vi have den? Så længe man fikseret stirre på udviklingen, på det,der sker, det, der er - så længe bliver man i sine egne bevægelser også bestemt af det. Man lader sig reducere, bevæger sig ufrit. Når man kun ser det, der er, kan man heller ikke se ud over sig selv.
Det er et spørgsmål om holdning og perspektiv. Om fortrøstning og nysgerrighed, også om erfaring. Men måske mest af alt om mod til at turde tro på det, som man i grunden godt ved eller kan mærke.
Jungk og Müller stiller og diskuterer spørgsmål, der påtrængende for enhver, der søger eller blot ønsker udveje af den nuværende samfundsmæssige udviklingsdynamik med dens totalitære og livsødelæggende tendens. Hvordan kan vi forestille os et samfund, der er fredelig, fordi konflikter og modsigelser kan udfolde sig? Hvordan kunne et samfund se ud, hvor fantasien ikke er ved magten, men i front?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar