Boldspil i Dronningborghallen - SKB

I går var vi alle i Dronningborghallen hele formiddagen. Der havde vi en masse undervisning i boldspil. Udgangspunktet var boldbasis med henblik på kontrafaktisk boldspil.
Dorthe og jeg startede med at varme op, med bold baseret opvarmning. Det var ikke helt som det skulle. Rækkerne var for lange, folk kom til at vente og syntes så der var lidt småkedelig. Nogle syntes ikke de var varme nok til at spurten, og det var for traditionelt :0(
Mette lavede derefter en masse forskellige lege og spil med bold med os. Det var kontrafaktisk og efter spilhjuls modellen. Derfor ændrede regler, leg, mål og bold sig konstant. Bruger man spilhjulet til at ændre på aktiviteten i større eller mindre grad, vil man få et utal af muligheder for at justere og tilpasse aktiviteten i den retning man ønsker det. Det er også et værktøj til at udvikle nye aktiviviteter med. På den måde kan man tilpasse spillet til brugeren og ikke brugeren til spillet. Alle kan være med på deres primisser, og med det de magter. På denne måde flytter man fokus fra "at lære et spil" til " at lære at spille".
I begrebet kontrafaktisk er der fokus på det, man ikke lære "af sig slev" i virkeligheden og om virkeligheden. Ligeledes skal det ikke ligge lige for hånden. Kan man spille håndbold, lærer man ikke rigtigt noget nyt. Men ved at bruge spilhujulet, udvikler man spillet og man lære noget nyt og anderledes, som man ikke ville havde lært bare ved at spille håndbold som man plejer.Det kalder Thomas Ziehe kontrafaktisk .

Bagefter var vi alle trætte og ømme. Men efter middagspausen gik vi i Kirken, hvor vi fortsatte. Åh, det var hårdt at komme i gang igen, nu man havde fået noget at spise, og kroppen var blevet kold. Men Mette lavede en lille opvarmning med udstræk af de ømme muskler. Det var godt, for så var vi alle igang igen. Hun fortsatte undervisningen med sanseintegration.
Sanseintegration betyder hjernens evne til at forstå, sammenkoble, bruge og gemme de sanseindtryk vi får gennem oplevelser på en hensigtsmæssig måde. Sanserne giver os indtryk og informationer om vores kropog om udefrakommende påvirkninger.

"Sanseimpulser er føde for hjernen, men man skal integrere dem ellers får man forstoppelse" ( Jean Ayres)

De primære sanser er:

• Labyrentsansen/vestibulærsansen - Sansen findes i det indre øre. Sansen giver følelsen af ligevægt så man kan holde balancen. Bevægelser og lege som stimulere denne sans: Rutsche, hoppe, rulle, gynge, koldbøtter, stå på hovedet og vejrmøller.
• Taktilsansen - Sansen knyttes til sansereceptorer som er fordelt over hele kroppen. Bevægelsen og lege som stimulere denne sans : Brug af forskellige underlag, tegnelege på kroppen, mase/slås lege...
• Kinæstesisansen - Sansen knytter sig til sansereceptorer som sidder i vores muskler, led og sener. Denne sans registrerer kroppens stilling, muskeltonus og kontrollen over bevægelser. Bevægelser og lege som kan stimulere denne sans: Stillelege, efterligningslege, sugekop, slås/maselege, løbe og springe.

De sekundære sanser er:

• Syns-
• høre-
• smags-
• og lugtesansen

Derudover arbejder man med:

• Rum og retnings fornemmelser: Ud - ind, Op - ned, Over - under, Foran - bagved, Rundt om, osv.

Det personlige rum og det generelle/almene rum:

• Rytme

I nogle grupper lavede vi en øvelse hvor vi var inde omkring allertrinene i den grundmotoriske træning. Grundmotoriske træning er træning, hvor man arbejder ud fra børnenes motoriske udvikling. Grundmotorikken er de udviklingstrin, der ofte er ens for alle børn og kommer indefra. Det forudsætter at deres primære sanser fungere optimalt.

Grundmotorisk træning er:

• Hovedløft
• Trille, rulle
• Krybe
• Kravle
• Sidde
• Stå
• Løbe
• Hoppe, springe, afsæt, landing
• Svinge, snurre

Der var en rigtig god dag , men jeg var godt nok træt, da vi fortsatte i lokale 303. Her snakkede vi teori og praksis. Forstod vi de begreber vi havde arbejdet med i dagens løb. Hvordan brugte vi dem, osv.

1. Hvorfor skal vi bevæge os? Augmenter for dette udefra henholdsvis en naturvidenskabelig videnskabstradition og en åndsvidenskabelig/fænomenologiske videnskabstradition: NV - Forebyggelse, at holde en rask, sundhed, danne indofiner så men evt. kan komme ud af medicinbrug, 10.00 skridt, beror på fakta og videnskab. ÅF - Man lære gennem kroppen og verden. Fænomenologien( kroppens tavse viden), frigiver energi, derefter kan vi reflektere. Sætter dannelsesprocesser igang, læring, udvikling af mennesket.
2. Diskuter sammen Thomas Ziehes tanker om kontrafaktisk pædagogik: Se top af indlæg.
3. Hvad kan i bruge spilhjulet til ? Se top af indlæg.
4. Hvad kan i brug Antonovskys tanker til i en bevægelseskontekst?Læreprocesser Følelsen af sammenhæng
   Forudsigelighed Begribelighed
   Belastningsbalance Håndtérbarhed
   Delagtighed/deltagelse Meningsfuldhed
   I følge Antonovsky kommer følelsen af sammenhæng fra forskellige læreprocesser livet igennem. Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed, mens den rette belastningsbalance lægger grunden til håndtérbarhed, og delagtighed i resultatet giver meningsfuldhed.
5. Hvad kan i bruge tankerne om Flow til i en bevægelseskontekst? Vi kender det når vi lader os rive med, slipper kontrollen, giver os hen, fordyber os. Det føles som at ride på havets største og mest brusende bølge som i nuet giver os ubeskrivelig og intense sansninger af hvad vi er i gang med. Ydermere fører det positive følelser samt nye tanker og handlinger med sig. Når vi først én gang har oplevet denne beruselse, søger vi den igen og igen (Boye, 2004).Det er tilstanden af flow. Flow handler om engagement, om at fastholde opmærksomhed, at blive opslugt, at blive begejstret. Det er tilstanden af så stærk fordybelse og koncentration i en aktivitet, at tidsfornemmelsen forsvinder.
6. Diskuter inklusion i en bevægelseskontekst.: Det er vigtigt i en moderne institution, at alle er inkluderet i aktiviteterne. Derfor skal pædagogen gennem spilhjulet, prøve at tilpasse aktiviteterne, så alle kan deltage, og har lyst til at deltage. Det skal blive en oplevelse i fællesskabet, med deltagelse i fællesskabet.