Vi har været på en institution for, at videoobserveret en bruger. Brugeren er en mand på 37 år med funktionsnedsættelse. Han kan gå og løbe lidt, trods det at han er delvis lammet i venster side. Vi mødte ham på hans dagtilbudssted, hvor vi spillede fodbold med ham. Han er vokset op med leg, og har forståelsen for at lege. Han kan lege tik og tagfat, og vil gene leg med sine dukker Anne og Lotte. Men allerhelst vil han gerne spille fodbold. Da vi mødte Rasmus var han meget imødekommende, og glad. Vi spurgte om han ville spille bold med os, og det ville han meget gerne. Vi løb alle glade rundt i gården og spillede bold. Vi kom med positive tilråb, og jublede når der blev scoret mål. Målene var vores ben. Vi stod med spredte ben og arme. Vi var også ned at stå på alle fire, så Rasmus fik et nyt og alternativt mål. Rasmus fandt hurtigt en ny ven i Carsten, som han ikke havde mødt før. Han var interessant, og skulle helst være "mål". Rasmus søgte Carsten, og prøvede at danne relation gennem boldspillet.
Rasmus har sit eget tempo og sin egen måde at lære på, og sine særlige evner og kompetencer. Dem fandt han frem i samspillet med os, ude på gårdspladsen. Han er båret af en glædelig og sanselig lyst hvor det at deltagelsen, er et mål i sig selv.
Rasmus er født nysggerig og social. Det ses på den måde han tilegner sig viden på. Rasmus er meget optager af at imitere mennesker i sin omverden, og er motiveret til at komme til at mestre de samme færdigheder.
Ved at vi kommer og leger med Rasmus, kommer han i centrum og får mulighed for at udfolde sig og vise hvad han kan. Gennem legen lærer han at bruge sit personlige kropssprog. Ved at vi bruger vores kropslighed når vi spiller bold, render rundt og laver fjollede mål, giver vi Rasmus mulighed for at imitere os og vi får mulighed for at indrage brugen af viden, og få ny viden. Det var tydeligt at se de forskellige tilgange vi havde til boldspillet. Vi har forskellige baggrunde for det at spille bold, og det ses i udfoldelsen og kreativiteten i spillet. Nogen er mere generte og tilbageholden, hvor andre fjoller rundt og bruger sin kropslighed mere. Den erfaring og tilgang vi har til boldspillet, afspejler sig i kreativiteten omkring hvordan vi påvirker brugeren. Det kan i tilfælde være bedst at arbejde ud fra det pædagogen brænder for, og har erfaring i, og som kan smitte af på brugeren. Det nytter ikke at man skal stå på rulleskøjter, hvis man slet ikke kan, eller aldrig har prøvet det. Det eneste de lærer, er hvad man ikke kan. Men på den anden side kunne det også være, brugeren havde en færdighed inden for området, som vi kan lære af.
Vi har valgt at skrive om de æstetiske læreprocesser da vi mener, denne teori passer i forholdt til den fundamentale udvikling og læring for Rasmus og os.
Hvad er æstetik?
Æstetik betyder fornemmelse, sans, følelse eller sanseperception. Det foregår gennem erkendelse af sansemæssig oplevelse. Man kan siges, at æstetik er den kundskab, man får gennem sanserne.
Hvad er æstetisk læreproces?
Den æstetiske læreproces indeholder en særlig form for erkendels, hvor følelse og fornuft, krop og intellekt, udgør de indbyrdes forbundne dele. Den æstetiske læreproces igangsættes ved en sanse påvirknin. Dvs. at brugeren modtager indtryk i form at duft, smag, billeder, berøring af fx en bold m.m., eller skaber nogle udtryk fx. i leg, en tegning, et dramastykke m.m. For at ind/udtrykkene skal have en virkning, må de bearbejdes individuelt. Bearbejdningen eller perceptionen skaber en særlig oplevelse.
Da den æstetiske oplevelse sker i andre dele af menneskets erkendeområde, kan den være svær at udtrykke i ord og manifesteres derfor ofte i følelser og fornemmelser. Oplevelsen fører over i en æstetisk erkendelse ( eller refleksion), dvs. brugeren har lært noget om sine egne følelser, har lært at udtrykke sig (fx. gennem boldspil) eller har lært at bruge sit personlige kropssprog.
Som pædagog kan man se den æstetiske virksomhed, som et fundamentalt grundlag for, at brugeren kan udvikle sig og lære. Gennem æstetisk virksomhed (æstetisk læreprocesser) kan brugeren få tilfredsstillet sine behov, bearbejde og udtrykke følelser og holdninger, lære at forstå sig selv og andre, forstå og opleve sin kultur og omverden.
Har Rasmus selvtillid, har det afgørende betydning for hans læring og lysten dertil. Derfor imødekommer vi Rasmus´s individuelle evner og bestræbelser, og understøtter de positive elementer i hans læring. På den måde får Rasmus lyst til at lære og modtage ny viden.
Vi mener derfor, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i hans nysgerrighed og hans egne udspil og udtryk.
Det er gennem læring og udvikling, at Rasmus får selvværd og selvfølelse. Han kan spejle sig i vores kropslighed og udfoldelser. Derved får han mod og lyst til at fortsætte i samspillet med os.
Vi som pædagoger skal støtte Rasmus i oplevelsen ved at være ligeværdig og aktive medspiller. Det er vores opgave at tilrettelægge, planlægge, inspirere og foreslå aktiviteten for Rasmus. Men Rasmus skal selv være medbestemmende i hvilken aktivitet han vil deltage i. I den deduktive leg er det pædagogen der styrer, igangsætter og opstiller de faste rammer for legen. Men i denne situation, er det en induktiv leg, hvor Niels selv er aktiv i at opstille og udfylde rammerne for aktiviteten. Dette er rettet mod Nielses personlige kompetencer.
Gennem vores boldspil og leg med Niels, prøvede vi at bruge nogle af Rudolf Laban´s grundlæggende bevægelsesmønstre: Gå, løb, hop, kaste og gribe. Vi prøvede at tage udgangspunkt i det personlige rum, med at bevæge os på de 3 planer - lavest, mellemst og højeste niveau. Med kroppens former i fokus arbejdede vi med at være stor og bred. Med disse bevægelsesmønster kan pædagogen gennem sin kropslighed, arbejde med relationer til andre mennesker.
Carsten, Anette og Liselotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar