Den sunde krop i bevægelse.

Inden jeg blev syg, nåede jeg at læse Grit Niklasson´s tekst- Den sunde krop i bevægelse. Hun skriver om 2 overordnede betydninger af begrebet livskvalitet:

1. Livskvalitet forstået som objektive livsvilkår, der antages at have en positiv indflydelse på menneskers trivsel, og
2. livskvalitet som subjektiv begreb om menneskers oplevede trivsel, velbefindende eller tilfredshed med livet.

Hun skriver også at mennesker har sit eget livsmønster. Livsmønster er den individuelle måde, hvorpå vi som mennesker udformer vores hverdagspraksis på, dvs. udformer relationer til omgivelserne. Vores livsmønster siger noget om, hvilke typer af relationer vi indgår i. Livskvalitet siger derimod noget om kvaliteten af disse relationer.  Brugerens relationer til omverdenen er brugerens selv med til at skabe og ændre, samtidig med at disse relationers kvalitet er af afgørende betydning for hele brugerens livsmønster for livskvalitet. Det er i social netværker, at nøglen til brugerens livskvalitet skal findes, men det er op til den enkelte at definere den.

Her er en definition på brugerens livskvalitet:

Der er en dynamik mellem det sociale netværk, selvopfattelsen og mestringsevner. Eksempelvis påvirker kvaliteten af brugerens  sociale netværk brugerens selvopfattelse - ligsom selvopfattelsen påvirker netværksrelationerne. Netværksrelationerne påvirker brugerens muligheder for at mestre sin tilværelse, ligesom brugerens mestringsevne har afgørende indflydelse på brugerens evne til at skabe, bevare og udvikle positive netværksrelationer. Dette begreber skal tænkes sammen i en dynamisk proces, og i relation til en bestem praksis. Det er forholdet mellem dem, der er mestringsgivende.

Sociale netværk:
De individuelle relationer, brugeren indgår i, betegnes sociale netværk. Det sociale netværk dannes med udgangspunkt i brugerens samspil med andre mennesker. Ikke alle har lige stor betydning for brugerens livskvalitet - relationerne er forskellige, og de har forskellige indflydelser på brugerens selvopfattelse og brugerens mestringsevne. Der er to relationsformer:

• De betydningsfulde andre - de mennesker hvis anerkendelse eller fordømmelse spiller en afgørende rolle for brugeren. Det kan være pædagoger, familiemedlemmer, nær ven uden for værkstedet. Disse menneskers holdninger til, meninger om og konkrete væremåder eller handlinger over for brugeren er afgørende for udviklingen af brugerens selvopfattelse, sociale forståelse og mestringsevne.
• De perifer andre - Det kan være de samme ovennævnte mennesker. Derudover kan det fx. være kassedamen, buschaufføren, en medpassager. Deres holdninger til, meninger om og handlinger over for brugeren har ikke afgørende indflydelse på og betydning for udviklingen af brugerens selvopfattelse og mestringsevne. Her skaber og danner brugeren nogle "indre generaliserede og vedholdende billeder" af, hvad sociale relationer er, og hvordan de bør være, samt hvordan man må opfører sig i dem.

De relationer brugeren indgår i, udspiller sig ikke i et socialt og kulturelt tomrum. Netværksdannelsen sker altid inden for nogle samfundsmæssige rammer. De påvirker og skaber de måder, hvorpå vi kommunikerer og handler med hinanden. Formålet er at styrke brugerens sociale kompetencer og sociale selvtillid med henblik på at styrke brugerens kompetence til at skabe, fastholde og udvikle positive netværksrelationer.

Selvopfattelse:
En væsenlig forudsætning for, at brugeren kan etablere og fastholde tætte og positive relationer til sine omgivelser, er, at brugeren har en positiv selvopfattelse. Brugeren former sin selvopfattelse ud fra de, brugeren ser reflekteret hos andre gennem deres tale, gestus og handling. Der er 3 elementer der skabes gennem samspillet ( Mead ):

• Individets forestilling om, hvordan det opleves af andre.
• Individets forestilling om, hvordan det bedømmes af andre.
• Individets egen selvopfattelse og dermed individets forhold til andre.

Man kan her se hvilken betydning omverdenens reaktioner har for brugerens selvopfattelse.

Det er gennem de sociale interaktioner at brugerens relationer skabes:

• En oplevelser hos brugeren af, at "jeg er noget værd". Dvs. en oplevelse af selvværd og selvaccept.
• En oplevelser hos brugeren af, at "jeg er betydningsfuld" Dvs. social selvtillid.
• Mulighed for,
• at brugeren udvikler en realistisk selvvurdering og selverkendelse.

Mestringsevne:
Brugerens netværksrelationer og hans selvopfattelse og muligheder for at mestre tilværelsen, samt brugerens mestringsevne har afgørende indflydelse på fastholdelse af netværksrelationer eller skabelse af nye.
Antonovsky siger at måden individet håndterer eller bruger sine ressourcer på, altid er bundet til en særlig kontekst, kultur og sociale relationer om individet indgår i og er en del af. Det betegner han som Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS)- en fundamental og gennegribende indstilling, som beskriver individets gennemtrængende, vedvarende og dynamiske følelse af tillid til sig selv og til andre. En følelse af, at "tingene vil falde godt ud". Antonovskyt taler om tre evner eller kompetencer, der tilsammen danner "det der skal til":

• Begribelighed - brugerens evne til at opfatte de forventninger, krav og påvirkninger han konfronteres med fra sit indre og ydre miljø, som noget der skaber mening. Det er begribelig og overskuelig.
• Håndterbarhed - en følelse hos brugeren at "jeg kan handle" og jeg råder over ressourcer, som er brugbare til at imødekomme de krav og forventninger jeg konfronteres med.
• Meningsfuldhed - en oplevelse hos brugeren, at "noget i mit liv har en særlig mening for mig". Når brugeren  konfronteres med livsbegivenheder, som virker truend ofr dette særlige i livet, vil brugeren opfatte sådanne begivenheder og udfordringer, som det er værd at gengangere sig i, og som giver mening.

De tre komponenter er tæt relateret til hinanden.
Hos en bruger med en oplevelser af sammenhæng vil indre og ydre stimuli være forudsigeliger eller - hvis de ikke er det - i hvert fald for brugeren være mulige at få et overblik over og mulige for brugeren at håndtere. Det vil ikke medføre en følelse af handlingslammelse, men opfattes af brugeren som noget, der kan mesters og på en eller anden måde opleves som meningsfulde.

Målet for alt dette, er i det pædagogiske netværksarbejde at afdække og støtte brugeren i hans udfordring af et individuelt livsmønster, således at brugerens mestringsevne

Konkluderende kan man opstille en række krav til pædagogen i praksis:

• Ikke at give udtryk for fordømmelse af brugerens adfærd.
• At kunne gennemskue og støtte brugerens mestringsforsøg.
• At give brugeren en oplevelse af at han anerkendes som en selvstændig person.
• At forsøge at fastholde brugeren i en realistisk selvvurdering i det omfang, det er muligt.
• At minde om, fremhæve og fastholde brugerens positive og konstruktive ressourcer.
• Ikke stille krav, som brugeren ikke kan leve op til.
• At vise respekt for brugerens egne vurderinger og tro på brugerens egne følelser.

Det er afgørende for brugerens livskvalitet, at sociale netværk og sociale relationer i praksis er i stand til at styrke brugerens selvopfattelser således at:

• Brugeren ikke oplever sig som problematisk.
• Brugeren oplever at kunne leve op til andres forventninger.
• Brugeren føler, at han er noget værd og har en oplevelse af selvværd og selvaccept.
• Brugeren oplever at være betydningsfuld.

En positiv selvopfattelse samt et konstruktivt netværk vil øge mestringsevnen og demed øge brugerens livskvalitet.