SMTTE modellen

Jeg vil igen prøve at lave en SMTTE model ud fra vores nye videoobservationer, med henblik på organisering af opgaveforløbet.
SMTTE modellens 5 elementer er:

• Sammenhæng
• Mål
• Tiltag
• Tegn
• Evaluering

Modellen er dynamisk, hvilket vil sige, at man kan justere og påvirke de enkelte elementer - bla. løbende - og enkelte elementer kan derfor også påvirke andre elementer.

Sammenhæng:
Rasmus er en mand på 37 år, med betydelig funktionsnedsættelse. Han bor på en stor institution . På afdelingen bor der 10 andre beboer, som alle har betydelige funktionsnedsættelse af forskellig typer. I Rasmus´s grupper er der 4 beboer. Rasmus boede hjemme hos sine forældre og søskende til han var 18, hvorefter han kom på denne institution. Rasmus har lært at lege. Han kan vente, skiftes, vælge ,give kys og krammer, lege tik og tagfat, lege skjul, busserøve , spille bold, lege med dukker, spille puslespil, osv. Men som i alle andre søskende forhold, har han også lært jalousien blandt søskende, eller nu blandt brugerne. Men det en pædagogiske opgave der arbejdes på for tiden.
Rasmus elsker at være i centrum, og hvis pædagogerne ikke er opmærksom på ham, skal han nok selv gøre sig opmærksom. Rasmus kan sige få ord. Men man kan kun forstå de første 4 - 5 ord i hans sætning, resten ebber ud og er ikke forståelig. Som fx. "Mor, ved du hvad...................har ringet".
Hvis man spørger Rasmus om han vil spille bold, sige han altid ja. Han elsker, når der er nogen det vil lege og snakke med ham. Rasmus er en elskelig mand, der næsten altid er glad. Han er meget kontaktsøgende, og kommer ofte selv og giver kys og kram. Men får han ikke opmærksomheden, eller får et nej, kan han godt slå en prober næve. Men hvis man arbejder efter Gentel Teaching filosofien, hvor man ikke må sige nej eller skal, har du verdens bedste legekammerat i Rasmus. Og gennem legen og den positive kontakt kan vi måske på sigt hjælpe og udvikle Rasmus til, at andre brugere må komme med i legen. Så bliver boldspillet et middel (fælles tredje) til, at Rasmus bliver bedre til at dele med de andre brugere,og at han bliver en del af fællesskabet.

Mål:
Vores visioner er at Rasmus gennem kontakten til pædagogerne, og gennem boldspillet selv er med til at skabe og ændre relationen til omverdenen, samtidig med at disse relationer er af afgørende betydning for hans livsmønster og livskvalitet. For det er i de sociale interaktioner, og det sociale netværk, at nøglen til Rasmusset livskvalitet skal findes. Vi skal anerkende ham og være de betydningsfulde pædagoger som spiller en rolle for Rasmus. Vores holdninger til, meninger om og væremåder eller handlinger over for Rasmus er afgørende for hans udvikling af selvopfattelsen, social forståelse og mestringsevne. Og når han mester alt dette er der også overskud til at søge det sociale fællesskab, og indgå i disse uden at det ender i søskende had/kærlighed og jalousi.

Tiltag:
Vi vil møde Rasmus på Bøgely, som et et dagtilbudssted på selve institutionen hvor han bor. Rasmus har kun været på stedet i ca 1 måned, da hans tidligere tilbud lukkede ned pga. nedskæringer. Pædagogerne og de andre beboer alle nye for Rasmus, så han skal først til at lære alle at kende. Men de skal også først til at lære ham at kende. Derfor er der vigtigt at pædagogene har nogle tiltag som de kan bruge i kontakten med Rasmus, og hvor de kan inddrage de andre beboer. Der er boldspillet en positiv indgang til at skabe kontakten til Rasmus. " Hej Rasmus.... skal vi sparke bold"? Ude i gården, hvor han leger om dagen, ligger der altid en fodbold eller to. Man altid lige skabe kontakten til ham ved at sparke bolden hen til ham, og se om han sparket tilbage. På sigt kan man så inddrage de andre beboer.
Vi vil ifølge aftale med pædagogerne møde op på Bøgely. Vi vil spørge Rasmus om han vil spille lidt bold med os alle tre. Vi håber på at han siger ja tak ( det gør han). Sammen vil vi spille og danne en relation med henblik på udvikling af de sociale kompetencer, og med henblik på at skabe livskvalitet for Rasmus. For mestre han samspillet og relationen, kan han på sigt måske lære at være sammen med de andre beboer på Bøgely. Han vi få en følelse af sammenhæng, hvor det hele skaber mening og hvor Rasmus føler at noget i hans liv giver mening for ham. Han kan handle og råder over ressourcer der er brugbare i samspillet med andre.
Vi vil med pædagogens kropslighed have fokus på Laban´s grundlæggende bevægelsesmønstre i BESS kategorien. Ud fra hvad er kan lade sig gøre i samspillet med Rasmus er der: gå, løb, kaste, gribe, rum, tid, flow, det personlige rum, højest, mellemst stor, bred osv. Vi vil undersøge om der kan komme flere kategorier på.
Vi vil undersøge hvordan vi som mennesker kan udforme vores hverdagspraksis. Vi vil anvende livskvalitetsforskningens to overordnede betydnings begreber for livskvalitet. Livsmønster: Livsmønstre er den individuelle måde, hvorpå vi som mennesker udformer vores hverdagspraksis, dvs. udformer relationer til omgivelserne. Livskvalitet: Livskvalitet er derimod noget om kvaliteten af disse relationer. Vi vil ydermere undersøge hvordan det sociale netværk, selvopfattelsen og mestringsevnen påvirker Rasmus´s interaktionen med de andre bruger på Bøgely.

Tegn:

Vi håber på at Rasmus vil lege med os, og spille bold. Vi vil observere om han syntest det er sjovt, om han kan brug det til noget. Lærer og udvikler han sig, og kan han på sigt deltage i det sociale liv på Bøgely. Hvilken påvirkning har vores tilstedeværelse og vores kropslighed på hele situationen? Vi vil lægge mærke til om Rasmus deltager af sig selv, eller om det er en påtvunget aktivitet. Vi vil se på hvordan vi agere i legen, og reflekterer over ,om vi kan gøre andet, mere eller noget anderledes.
Er det godt, skidt eller er det for meget? Vi vil observere om vi gør vi en forskel for Rasmus´s trivsel og sundehed? Vi vil undersøge om legen er tilpasset Rasmus niveau, eller om vi stiler for højt?

Evaluering:

Vi håber at Rasmus selv tager initiativ til at spille med personalet, men også med de andre beboer. Hvad kan denne kontakt føre til, og hvad kan Rasmus bruge den til? Vil han bruge den, og hvordan kan vi udnytte dette, som læring for ham og os? Vi vil reflekterer over vores handlinger og over forløbet, og om vi formår at omdanne denne udvikling til læring. Vi kan håbe på at vi med den rigtige pædagogiske tilgang formår at nå Rasmus, og skabe en god relation. For gennem relationen er det vi kan skabe den perfekte udvikling. Men kan vi gennem boldspillet ændre gammel adfærd, og kan vi motiverer ham til dette? Ligger han udviklingsmæssigt så lavt, at han simpelthen ikke formår at skabe kontakten og relationen til de andre brugere? Hvad kan vi som pædagoger gøre for at Rasmus bliver en del af gruppen på Bøgely?
Formår vi gennem legen at bruge vores kropslighed nok, eller er vi for passive? Spiller vores baggrund og vores livserfaringer ind på hvordan vi bruger vores krop? Der er mange ting der skal ændres i fremtidig praksis. Vi skal glemme hvad vi "ikke" kan, og bare være deltagende i nuet. For Rasmus er fuldstændig ligeglad med og man er superliga spiller, eller om man er bange for en badebold. Han vil bare spille bold, og være glad. Jubii

Litteratur:
Grit Niklasson, Den sunde krop i bevægelse. Grundbog i linjefag.
Inspiration af Rudolf Laban´s bevægelseslære. Materiale udleveret af Mette i SKB undervisning.