Studiespørgsmål i SKB

1)      Hvad er forskellen på det ”brede/positive” sundhedsbegreb og det ”snævre/negative” sundhedsbegreb?: Det positive sundhed ser på det gode liv med livskvalitet og velvære. mens det negativer ser på et liv uden sygdom, altså fravær af sygdom.

Spørgsmålet om det brede over for det snævre angår, hvilke områder der inddrages, når  forholdene  påvirker menneskers sundhed. Fokuseres der kun på livsstilsmæssige forhold, arbejdes der med det snævre begreb, mens sundhedsbegrebet betegnes som bredt, hvis både livsstil og levevilkår indgår i konteksten. Den brede dimension af sundhedsbegrebet kan bl.a. understøttes ud fra, at livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed og at et snævert livsstilsfokus ikke muliggøre en forståelse af sundhedens fordeling og udvikling i vores samfund.

 

2)      Beskriv de 5 delkomponenter der er centrale for handlingskompetencebegrebet:

 

·         Indsigt: en bred, positiv og handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i effekter, årsager og forandringsstrategier inden for det sundhedsmæssige område.

·         Engagement: lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund.

·         Visioner: evne til at kunne gå ”bag om” og tænke kreativt og visionært.

·         Handleerfaringer: konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i forandringsprocesser og overveje, hvorledes barrierer overvindes.

·         Kritisk sans: evnen til ikke at tage alle budskaber for pålydende og i stedet drage egne konklusioner og tage beslutninger.

3)      Beskriv de 4 delkomponenter af almen karakter der også knyttet til handlekompetencebegrebet:

En række færdigheder af fælles karakter kan føjes til rækken af delkomponenter af handlekompetencer. Det er: Selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringsevne.

4)      Redegør for hvad de 4 videns dimensioner handler om:

·         Den første dimension handler om eksistensen og udbredelser af vores sundhedsproblemer. Det er efterspillet af forhold i miljøet, i vores livsstil, i vores sociale relationer osv. Den viden kan være konsekvensen af evt. rygning og for fed mad. Det drejer sig om hvad der sker der sker, når man ryger og spiser fed mad. Den viden vækker vores bekymring og opmærksomhed, og danner grundlaget for viljen til at handle. Den kan være baggrunden for at udvikle handlekompetencer.

·         Den anden dimension drejer sig om årsagsdimensionen i vores sundhedsproblemer. Hvorfor bliver vi syge, hvilke faktorer truer vores livskvalitet.  Er det sociale eller økonomiske

·         årsager? Hvilke forhold ligger der bag? Den viden hører til det samfundsfaglige, sociologiske og økonomiske område.

·         Den tredje dimension omfatter forandringsaspektet. Det handler om viden om, hvordan man kan mestre sit eget liv, og hvordan man kan bidrage til forandring i samfundsmæssige levevilkår. Hvordan kan man gribe sagen an, hvis man ad forskellige veje forsøger at forandre strukturen i ens liv? Det rummer også viden om, hvordan samarbejde struktureres og tilrettelæges. Og hvordan magtforhold udredes og analyseres.

·         Den fjerde og sidste dimension handler om nødvendigheden af at udvikle sine egne visioner. Det er en vigtig forudsætning for viljen og evnen til at handler og forandre.  At udvikle og fore sine egne fremtidsforestillinger i relation til eget liv, arbejde, familie og samfund.

5)        Hvad er formålet med at udvikle handlekompetencer: Demokrati vedrører frihed, lighed og solidaritet. Man kan sige at demokrati er at deltage. Opdragelse til demokrati er opdragelser og kvalificering til deltagerrollen. Det er i dette lys begrebet handlekompetence skal ses. At udvikle handlekompetence bliver et uddannelsesideal i demokratisk perspektiv.

·         Det er ikke nok at viden en masse om sundhed og sundhedsfremme, hvis man ikke han handlekompetencerne til af styrke livskvaliteten. Med handlekompetencen kan man tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.

6)       Det karakteristiske ved en handling er ikke, at man udfører fysisk aktivitet, men at der foreligger en hensigt for den handlende. Man skal altså stræbe efter at opnå et eller andet, for at det kan siges, at man handler. En handling skal være målrettet mod en løsning af et problem, der arbejdes med.

”Handle” skal tolkes ind i samlingen af forskelligheder, der vedrører adfærd, aktiviteter, bevægelser, vaner - og altså handlinger. Man er sine handlinger bevidst, og er reflekterende og målrettet.

7)       Hvad er forskellen på handling og handlekompetence?

Begrebet handlekompetence omfatter evnen til at kunne handle – nu og i fremtiden, og til at kunne kvalificere sine handlinger. Handlekompetence er ikke identisk med det at handle, og handlekompetence kan derfor ikke beskrives/klarlægges ved at beskrive udførte handlinger. Men det at udfører handlingen bidrager til udvikling af handlekompetencer.

8)      Hvordan kan pædagogen i den pædagogiske praksis skabe rammerne for at børn, unge og brugere kan udvikle handlekompetencer? Ved at støtte, hjælpe og guiden brugeren i den rigtige retning, mod sundhed. Ved at hjælpe brugeren til at tage de rigtige valg og beslutninger i sundheds øjemed, så brugeren får nogle ”juhu” oplevelser. Ved dialog omkring sundhed, og ved brugerindflydelse på sunde valg. Støtte op omkring når det lykkedes, og vis engagement og vilje over for brugeren, at det de laver nok skal lykkedes. Bare de bliver ved.