søndag den 26. juni 2011

Digital mobning

Jeg har læst Steffen Hagemann´s artikel i Børn og unge, som hedder "Hængt ud på Facebook". Artiklen handler om en episode i klubben i Bodenhoff Fritidscenter.

Afdelingsleder Steen Munch- Steensgaard siger" Det kom som en overraskelse for os, da vi for en måneds tid siden fik en opringning fra skolen om, at nogle børn fra fritidsgruppen havde oprettet en hadegruppe, der hængte andre klubbørn ud". For mange unge er Facebook blevet en vigtig del af det sociale liv. Her kan de fastholde og opbygge kontakten med venner, også når de sidder alene hjemme på værelset. Men Facebook, er også et sted, hvor mobning trives. Det er den voksnes ansvar at tage en snak om normer for brug af de forskellige medier. Pædagogerne og forældre skal lære børn og unge at gebærde sig i den digitale verden.
Pædagogerne i klubben Bodenhoff, gik ind på Facebook og fandt ud af, at 10 - 15 medlemmer havde meldt sig ind på hadegruppen, der var rettet mod 4 - 5 piger. Det var en gruppe piger, der ligesom alle andre grupper af unge, havde det med at gå at  sige nogle sjove udtryk. Så var der en anden gruppe, der ikke syntes det var sjovt. Det var ikke frække ord, bare "bop bop". De blev så hængt ud som bopperne på Facebook. Man kan grine af det, og man kan synes, der er banalt, men det har konsekvenser, så snart nogen hænger andre ud.
 I klubben lagde man en strategi, for hvordan de skulle få talt med de implicerede. Det gælder om at snakke med dem i små grupper. Jo større grupperne er, jo mindre hører de efter. Pædagogerne tog en snak med de unge, uden at de følte, det er en løftet pegefinger. "Vi tager dem i nuet. Når de kommer fra skole, blander vi os med dem, og når vi lige har en to -tre stykker, spørger vi, hvad der sker. På den måde har vi en dialog med dem og ikke en konflikt. På den måde fastholder vi en tillid børn og voksen imellem, og vi får en løsning, alle kan være tilfreds med, uden at de føler, at de er blevet peget for meget ud," siger Steen Munck-Steensgaard.
Selv om den konkrete situation er afslutter, er pædagogernes opmærksomhed på digital mobning ikke væk. For de digitale medier har gjort det endnu nemmere for de unge at mobbe. Det er nemt pga. den fysiske afstand. Konflikterne på nettet er usynlig. De unge tænker ikke over, hvad de sender ud i æteren, hvad der så sker med det de sender, og hvilke konsekvenser det har. Den tankegang må vi som pædagoger, hjælpe de unge med at ændre.

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-84RA58/$file/ALLESIDER.pdf

Ingen kommentarer:

Send en kommentar