Studiespørgsmål til DKK

1)

Hvad betyder globalisering og populærkulturen for unges sprog?

De unge har dagligt kontakt med andre sprog end dansk i hverdagen. Det er fx børn der er vokset op med et andet sprog, en dansk som modersmål. Det foregår gennem kammerater og gennem medier, som i dag er en stor del af de unges liv.

Med begrebet globalisering menes tendensen i tid og rum som er en konsekvens af teknologien. De unge kan hele tiden have kontakt med hinanden via mobiltelefoner og internettet. Det har indflydelse på de unges sprogform. Globaliseringen har også betydet at man nemt kan flytte rundt på hele jorden. Når man flytter, møder man oftest nye sprog. Det betyder, at rigtig mange børn og unge vokser op med to eller flere sprog som tales hjemme. En konsekvens af globaliseringen, er også de mange indvandre i Danmark. Det betyder at der er mange sprog til stede.

2)

Hvad vil det sige, at stil, musik og sprog karakteriserer en ungdomsgruppes kultur? Find konkretet eksempler.

Det kaldes ”prestigesymboler” De unge udvikler deres egen kultur, da de alligevel ikke kan konkurrere med de voksne på deres arbejdsstatus. De har derfor udviklet deres eget ord af prestigesymboler. De unge som ikke har prestige på arbejdsmarkedet har udviklet deres egne normer for, hvad der er smart og hvad der giver status – fx gennem tøj, musik og fritidsbeskæftigelse.

3)

Diskutér bogens tese om, at vi alle taler københavnsk.

Hvis en person fra 1900 tallet hørte en dansker tale dansk i dag, ville han tro, at han talte københavnsk.  Personen ville undre sig over alt alle talte københavnsk. Dette hænger sammen med tonegangen i udtalen. Ordforråd, bøjninger, sætningsdannelse og udtale af enkeltlyde er rent københavnsk næsten over alt. Efterhånden som københavnsk har bredt sig ud over hele det dansktalende område, er variationerne blevet mindre og en stærk kulturel, økonomiske og befolkningsmæssig centralisering har derfor en stor indflydelse på sproget.

4)

Find et musikhit, og find frem til, på hvilken måde, det er karakteristisk for en ungegruppes sprogbrug.

http://www.youtube.com/watch?v=9OfbyNDiBKc

Mine børn går ofte og siger ”Smoke weed everyday” Det er en sætning der ofte kommer, når de ikke lige ved hvad de skal siger, eller når de ikke lige har en fornuftig kommentar til det der bliver talt om. 

http://www.youtube.com/watch?v=nQY4dIxY1H4  I teenagepige grupper, er der ofte konflikter, hvor ordene flyver omkring. Her siger de ofte - ”What are words if you don’t mean it”

5)

Hvad er multietniske dansk?

Det er når unge vokser op i byer, med sproglig og etniske blandede kvarterer, og sammen skaber en ny måde at tale på. Det er karakteriseret ved brugen af ord fra tyrkisk, arabisk og andre indvandrersprog og ved at have en anderledes udtale og nogle gange også en anderledes grammatik end områdernes traditionelle dialekt.

6)

Hvad er crossing? Kom med eksempler. Hvorfor er det farligt? Hvordan?

Crossing = sprogoverskridning. Det er når en udenforstående person bruger en anden gruppes sprog. Det fortæller noget om den sociale skellinje, som de unge skaber i deres samvær med hinanden. Der er en social risiko ved at bruge andres sprog. Fx  hvis man omtaler koranen i den forkerte sammenhæng, med de forkerte ord. Så kan man støde andre, hvis ordene har en hellig betydning for dem. Det kan skabe strid og splittelse i en gruppe, hvis man ikke får talt ud om sprog forvirringen/sprogoverskridelsen.

7)

Lav nogle lydoptagelser af sprogbrug. Transskriberer et uddrag som på side 120 –121.

8)

Hvad vil ” koder og kodeskrift” sige? Brug side 134 til at forklare det. Eller egne eksempler.

Det betyder, at ved at de unge i et udsagn eller en meddelelse indskyder en kortere eller længere del, som er på et andet sprog, en anden dialekt, et andet register eller en anden stil, end det ellers er normalt at gøre. Det er ikke en hemmelig måde at formidle et budskab på, så andre ikke kan forstå dem. Det er en overbetegnelse for sprog, dialekt og stil.

”Hun har belive me de største fucking ugly ører i hele byen” eller ” Han har fået den nye xbox und so ein ding muss ich auch haben”

9)

Hvordan arbejder man med turtagning?

Den det taler, har turen. Når en ny taler overtager ordet, er der tale om turskift. Man ytrer for en tur.

·         Med en ikke-faldende tone mod ordets afslutning signalere man til modtageren, at hendes udsagn er ment som et spørgsmål.

·         Man skal vide, hvad længden af en pause betyder, og hvad man derefter skal sige og gøre.

·          Vi skal alle lære hvordan vi skal håndtere turtagning, i takt med at vi lærer sproget.

10)

Hvad er diskurspartikler?

Det er småord der er hyppige i unges samtaler, og som nogle voksne har det med at blive irriteret over, fordi de syntes de bliver brugt for meget. Men ordene er vigtige fordi de udfylder nogle vigtige funktioner i samtalen, som der ikke kan findes andre midler til at udtrykke.

·         Altså

·         Ligesom

·         Sådan

·         Sådan noget

·         Ikke

·         Vel

11)

Referat og citationspraksis. Hvordan citerer man andre, når man taler sammen. Find eksempler eller brug bogens.

Mange unge bruger citater til at beskrive hændelser, tanker eller følelser med. Med citaterne kan man lege med forskellige stemmer – ”hej jeg hedder”  (forstår ikke lige helt de unges måde at skrive på)