onsdag den 28. september 2011

Fest i vand

I dag var vi til Fest-i-vand i Them hallerne, syd for Silkeborg. Vi var 3 beboer og 3 personale af sted. Det er en kæmpe oplevelse, at se den pyntede svømmehal, med mange farver, lyde og dufte. Sanserne får et ordentlig boost, og man kunne se på beboerne at de nød oplevelsen.
Varmtvands bassinet er pyntet op som Aladdins hule, med dæmpet belysning, mørkeblå velour - stjerne himmel, røgelse, arabisk musik og masser af farvespil der glider rundt i rummet. Det er rigtig hyggeligt, og man kan tydeligt se og mærke på beboerne at de nyder samværet med os i bassinet. Den beboer jeg havde med faldt dog ikke i søvn i år. Det første år vi af sted, faldt han i søvn i mine arme mens vi svømmede rundt i bassinet. Der må man sige, at tillid, tryghed og afslapning var i spil. De andre badenede trak på smilebåndet, når de svømmede forbi, for man kunne høre at han snorkede. Så afslappet var han dog ikke i år, men udstrålede stadig masser af velvære.

Efter badet sluttede vi turen af med frokost fra det rullende køkken:

Cookhouse v/ Kristian Bornemann-Andersen

 Det er en tradition, at de kommer og laver spændende og anderledes mad, som kan købes i den lille cafe. Kl. 14.00 var alle godt trætte og mætte, og var derfor klar til at køre hjem igen. I bussen sad beboerne med store øjne og tænkte nok - "Åh, jeg håber vi skal af sted igen næste år"

Link:

1 kommentar:

  1. Fest i vand er en fantastisk begivenhed! Jeg har selv været med, som frivillig hjælper for en del år siden, og som du siger, er det en sanseoplevelse af de helt store, både for brugere og hjælpere :0)

    SvarSlet