Sundhedspædagogiske tanker:

Når jeg tænker sundhedspædagogik, tænker jeg på det pædagogiske personale, som er vant til at forholde sig professionelt til hverdagens forskellige pædagogiske opgaver og udfordringer. I denne kontekst er der derfor også vigtigt for mig som pædagogen at overveje, om motion og bevægelse i det sociale fællesskab er områder, kræver samme professionelle tilgang.

Gennem god faglig dialog opnår vi bedst enighed om, hvordan den pædagogiske dagligdag skal tilrettelægges, med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse. Og dialogen om, hvordan vi forholder os til fx brugernes bevægelsesvaner, relationsdannelse og udvikling af social kompetencer, er en forudsætning for at vi yder en fælles indsats.

Sundhed er ikke kun at spise gulerødder. Sundhed er også at man trives i hverdagen, og har overskud, motivation og handlekompetencer til at begå sig i et samfund med mange krav og tiltag. Kost og Sundhed er blevet et stort emne i vores dagligdag. Vi bliver konstant mindet om, at vi skal spise sundt og dyrke den rigtige mængde motion. Men hvad er sundt?? Og hvordan kan vi let og simpelt opnå sundhed ved at implementere bevægelse i brugerens hverdag. Hvordan kan vi som pædagoger sælge ideen til brugerne, så de bliver motiverede og inspirerede til at deltage på eget initiativ og derved opnå velvære og livskvalitet?

Det er et stort arbejde, som kræver mange didaktiske overvejelser af pædagogen og som viser at pædagogen har viden og kompetencer inden for sundhed, krop og bevægelse. Det kræver også at vi lever sig ind i rollen som den der skal formilde ideen til brugerne, får dem med på ideen og føre det ud i livet. Det kræver at brugeren har tillid til pædagogen. Det kræver også at pædagogen har vilje og entusiasme til at gå foran, ved siden af og bag ved brugeren, for derved at støtte op omkring bevægelsen, hvis der er svær. Hvis vi tænker på Labans BESS i vores didaktiske overvejelser, tager vi udgangspunkt i at den enkelte skal mærke egne ressourcer og dermed blive bevidst om sig selv. Lykkedes alt dette, og tilliden bliver skabt, har pædagogen gode muligheder for at hjælpe brugerne til at skabe den livsvigtige relation, brugerne imellem.