Livskvalitet:
Jeg har som endnu en teori valgt at beskrive livskvalitet, da dette har stor betydning for brugernes livsmønster. Der er to begreber af livskvalitet:
1) Livskvalitet forstås som objektive livsvilkår, der antages at have en positiv indflydelse på menneskers trivsel.
2) Livskvalitet som subjektiv begreb om menneskers oplevede trivsel, velbefindende eller tilfredshed med livet.[1]
Livsmønster er den personlige måde, hvor vi som mennesker danner vores praksis i hverdagen, dvs. former relationer til omgivelserne. Vores livsmønster siger noget om, hvilke typer af relationer vi indgår i.
Livskvalitet siger derimod noget om kvaliteten af relationerne. Om disse interaktioner eller de relationer, vi er i, øger eller mindsker vores livskvalitet, er bestemt af karakteren eller kvaliteten af disse samspil. Brugerens relation til omverdenen er brugeren selv med til at forme eller ændre, samtidig med at disse relationers kvalitet har betydning for brugerens livsmønster, for livskvaliteten. Det er i de sociale interaktioner, det sociale netværk, at nøglen til brugerens livskvalitet skal findes.[2]
I det pædagogiske arbejde bliver det centrale således, hvilke kvaliteter disse relationer skal have for at brugeren kan skabe et livsmønster med et tilfredsstillende livsindhold.
Livskvalitet er subjekt. Man kan ikke tale om andres livskvalitet, fordi det er op til den enkelte at definere den. Men pædagogen skal derved passe på ikke at udelukke egne mål for livskvalitet som rettesnor i det pædagogiske arbejde. Det kan få fatale konsekvenser for nogle bruger med ret til at ”gå i hundene”.[3]
Peter Larsen har defineret livskvalitet som:
”En dynamisk interaktion mellem brugerens sociale netværk, brugerens selvopfattelse og brugerens mestringsevne, der vil give mulighed for at fremme brugerens udvikling”.[4]
Livskvalitet
Peter Larsens definition på - Livskvalitet
Med det mener han en interaktion, forstået som de processer, brugeren anvender for at få mening i, hvad de gør og siger og derved få verden til at optræde meningsfuld. Han illustrerer dynamikken mellem:
” Det sociale netværk, selvopfattelsen og mestringsevne. Kvaliteten påvirker brugerens sociale netværk, brugerens selvopfattelse – ligesom selvopfattelsen påvirker netværksrelationerne. Netværksrelationerne påvirker brugerens muligheder for at mestre tilværelsen, ligesom brugerens mestringsevne har afgørende indflydelse på brugerens evne til at skabe, bevare og udvikle positive netværksrelationer”.
Sociale netværk: De individuelle relationer brugeren indgår i.
Selvopfattelse: Brugerens positive selvopfattelse, der er en forudsætning for at holde tætte positive relationer til sine omgivelser.
Mestringsevne: Mestringsevne er som ressourcer, der ligger i menneskets særlige psykologiske, sociale og kulturelle dispositioner og tilbøjeligheder.
Kilde:
Grit Niklasson – Den sunde krop i bevægelse.
Kap 3. Livskvalitet og pædagogisk netværksarbejde. (Kopi uddelt af Susanne 17/3 2011)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar