Kritisk læsnings

Hvilket problem forsøger teksten at svare på?

Teksten forsøger at kigge kritiske på livet i daginstitutionen. Den ser barnets betingelser i et børneperspektiv, for at være sig selv, være sammen med andre børn og være sammen med voksne. Hvorfor har vi børneinstitutioner? Er det fordi forældrene arbejder så meget, eller er det fordi samfundet vil begynde at udvikle og oplære børnene i en tidlig alder?

Hvorfor er denne tekst blevet skrevet – formål?

I løbet at barndommen og den tidlige ungdom er børn i dag i institutionsregi i mellem 26.000 – 30.000 timer. Det er dobbelt så meget som forældrene har tid til og tre gange så meget som bedsteforældrene har. Dette har indflydelse på hvordan og hvor børnene i dag får deres grundlæggende fundament på ”livet” bygget op og hvordan de skaber deres identitetsdannelse.

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten – hvad der fokus på?

Teksten har fokus på udelukkelse, opsplitning, serialitet og kontrol, og hvordan det påvirker institutionslivet, for børn og voksne. Har børn godt af at gå i børnehave? Det er godt for børnene at gå i en god børnehave. Vi må altså sørge for at børnene går i en god børnehave, hvor der er fokus på at børnene bliver mere sig selv, at venskaber støttes, at børn har ret til at bevæge sig frit, at have ret til at vælge hinanden, at støtte i at være med til at hjælpe, beskytte mod skæld ud, ikke skemalægge og knytte børnehavens og hjemmets verden sammen osv.

Det vil være godt for børn at være i sådan en børnehave, både i dag og i morgen. Det vil kræve selvværd, kreativitet og handlekraft, opnået gennem åbent og frit fællesskab med andre børn og voksne.

Hvad er tekstens nøgleord?

Fremtidens børnehave. En god børnehave, både i dag og i fremtiden. En børnehave, hvor man er med til at skabe selvstændige børn, der kan handle ud fra egen viden og behov.

En børnehave det giver børnene plads til at tænke selvstændigt og hvor pædagogerne støtter dem i deres valg, ud fra hvad børnene har lyst til. Og en børnehave uden skæld ud. Det er en måde hvordan pædagogernes arbejde kan ses som en stadig bestræbelse på, at hjælpe det enkelte menneske til at være sig selv og udvikle sig i samvær og fællesskaber med andre - uanset om mennesker er barn eller voksen.

Hvordan er der argumenteret for påstandene – hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sit mål?

Forfatteren bruger mange interview, situationer og notater fra pædagogers dagbøger som eksempler i episoder mellem børnene og de voksen i forskellige institutioner. Fx er pædagogens mål for hvordan man bliver social. At mærke efter, hvad man gerne vil, at turde sige ”nej”, også når alle andre siger ”ja”, at turde prøve at lave verden om. Han ser det hele i børneperspektiv, og ud fra hvad der er bedst for barnet. Han sætter spørgsmål ved mange at de ting pædagogerne gør og siger i det pædagogiske arbejde med børnene. Accepterer pædagogerne børnenes forskellige valg og meninger, i givende situationer? Han sætter tingene i et andet perspektiv, og sætter spørgsmål ved det der bliver gjort i en dansk børnehave anno 2011.

Om forfatterne og målgruppen:

Hvad er forfatterens baggrund?

Ordvekslingen fandt sted under et langvarigt forskningsophold, i Slangerup børnehave.

 Erik Sigsgaard (født 7 feb. 1938) er en dansk seminarielektor, børneforsker og tidligere politiker. Siden 1980´erne har Erik Sigsgaard forsket i institutioner for såvel børn som voksne. Han har fra 1998 været ansat ved Center for Institutionsforskning ved Professionshøjskolen UUC i Glostrup.

Hvad er forfatterens interesse?

Han blev særlig kendt for sit såkaldte skældud-projekt, der fandt sted 1994-2002, hvor han undersøgte og dokumenterede omfanget af skældud i danske børneinstitutioner samt undersøgte dennes skadelige effekt på børn. Han benyttede sig af interviews med børnene for at indfange det såkaldte børneperspektiv (frem for voksenperspektivet).

Hvem henvender teksten sig til?

Teksten henvender sig til forældre og pædagoger. At man ikke skal gøre hverdagen for sur og besværlig, og hvis man gerne vil skære ned på skældud’ene, så kan man måske lade sig inspirere af de otte punkter på s. 88.

Hvor har den været bragt?

Den har været bragt i bogen: Fællesskab i forskellighed(2010), af Ulla Liberg og Carsten Schou (red), i kap. 3 af Erik Sigsgaard selv - Fremtidens børneinstitutioner.

Om min egen holdning:      

Hvad finder jeg positivt?

Jeg finder det positivt, at han sætter tingene lidt i et andet perspektiv. Ofte kan man som pædagog have de bedste intentioner men falder hurtigt tilbage i institutionens kultur. Man bliver institutionaliseret. Han søger at afinstitutionalisere børn og pædagoger, og på den måde skabe små selvstændige individer der har deres meninger og holdninger, og som ikke finder sig i at blive skældt ud. Jeg syntes det er godt at han kigger kritiske på den pædagogiske praksis, og derved stiller skarpt på – for hvis skyld og hvorfor, er vi her? Når man læser teksten, kommer man automatisk til at tænke dybere, og til at se tingene fra barnets perspektiv. Hvis jeg nu var Søren, hvordan vil jeg så have reageret over for dette? Hvis jeg var i Mettes situation, hvordan vil jeg så taklet episoden?. Hvis jeg var Maren, hvad vil jeg have gjort?

Det er en øjenåbner, både for studerende, men også for dem der har arbejdet i børnehaver igennem mange år.

Hvad finder jeg negativt/irriterende?

Der er ikke noget der decideret virke negativt eller irriterende på mig. Mange at de ting han nævner er ting det sagtens kan implementeres i dagligdagen. Det er så den enkelte pædagogs pligt at implementere tingene og se det fra et børneperspektiv, og derefter udføre det på børnenes præmisser, og ud fra hvad de føler er rigtig for dem. Det er ikke noget der koster ekstra resurser, eller ekstra arbejde. Det er pædagogens habitus der spiller ind på, hvordan det bliver implementeret og taklet i dagligdagen.

Hvad finder jeg interessant?

Når jeg læster teksten, får jeg en oplevelse af ”at selvfølgeligt er det sådan”. Jeg er fuldstændig enig med Erik Sigsgaard i mange af hans grundholdninger, men i den pædagogiske hverdag kan man godt glemme dem, og falde tilbage i det kendte, i hverdagen og den gamle kultur. Men i underbevidstheden, ved man jo godt de ting han pointere i teksten. Det er rart lige at få en opfrisker på hvordan vi, som pædagoger kan arbejde med at hjælpe det enkelte barn til at være sig selv, og til at det udvikler sig i samvær og fællesskab med andre.

Hvad er svært at forstå?

Jeg syntes egentlig teksten var rimelig at forstå. Jeg kan godt lide når teksten er skrevet i et forståeligt dansk, med eksempler fra den pædagogiske praksis. Så kan jeg få et indre billede af situationen, og bedre få en forståelse af det beskrevne. Der er mange aspekter at forholde sig til, så hvis jeg skulle forså teksten 100 % krævede det, at jeg skulle læst teksten flere gange. Det er desværre ikke tid til, så det må blive til det her, som jeg har skrevet ind til videre.