Så kom vi over SKB eksamen. Jeg var rigtig nervøs denne gang, da jeg syntes emnet var stort og bredt. Det hele hang sammen, så lige meget hvad man læste eller skrev om, trak det mere med sig. Jeg læste og læste, og prøvede at lære uden ad. Til sidst kunne jeg ikke holde rede i hvad jeg læste om, så jeg gav faktisk op.
Jeg blev enig med mig selv om, at jeg havde gjort det så godt jeg kunne. Jeg kunne ikke lære eller tilføje mere. Jo mere jeg læste, jo mere forvirret blev jeg.
Vi sluttede vores øve - formiddag inden eksamen af med lidt meditation, gode positive ord, og lidt hidkald af positive tanker fra vores "Engle" deroppe. Det gav lidt ro og hjalp mig åbenbart til min eksamen. Jeg havde en god positiv eksamen. Jeg syntes Susanne var rigig god til at spørge og lytte, og komme med spørgsmål jeg kunne svare på. Stemningen var glad og afslappet. En dejlig dag.
Sidder nu i sofaen (igen) med skema for næste tema. Har fundet 3 af bøgerne i mine gemmer, så jeg må nok hellere til at læse lidt. Er spændt på om jeg kan koncentrere mig. Min søn syntes det er synd for mig. "Sidder du nu der igen? Skulle du ikke slappe af i dag?" sagde han.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar