Lisbeth lagde hårdt ud, med øvelser fra refleksion og diskussion til emne og problemformulering, der skal guide os ind på, hvad vi vil skrive om. Jeg kom i gruppe med Carsten N og Dorthe, så det bliver spændende at se hvordan dette forløb skrider frem, med os tre som statister.
Snakken gik frem og tilbage, og vi havde svært ved at finde helt ind til det rette. Men fokus var på - Voksne med funktionsnedsættelse i botilbud. Og den pædagogiske indsats kommer nok til at hedde noget med - "Den anerkendende pædagogik, med fokus på at skabe tillid og tryghed og derpå udvikling for brugerne". Eller - "Hvordan kan vi som pædagoger arbejde med den anerkendende pædagogik, frem for den konsekvens pædagogik"?. Vi blev ikke helt enig om en problemformulering, men nu må vi hjem og tænke dybere. Hvad vil vi skrive om, hvilke teorier skal inddrages? Hvilke CKF´er skal vi have med osv. Vi overvejede:
a) Dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling.
b) Historisk og komparativte
e) Inklusion og eksklusion.
g) Etik, værdier
Det er rigtig mange CKF´er vi har kigget på, men det er jo også kun på begynderstadiet. Nu skal vi til at overveje helt konkret, hvad vi vil skrive om. Vi skal også have fokus på kompetence målene, da det er dem vi bliver bedømt ud fra.
Vi skal nu ind og være uddybende og afklarende omkring de forskellige dilemmaer vi som pædagog kan indgå i. Vi skal arbejde efter denne model, som Lisbeth har lagt ind på studienet:
Tilpasset arbejdsform - 09MR |
|
Det er en rigtig fin oversigt vi har fået, som er os behjælpelig med at holde foksus på hvad der skal med i opgaven. Det er rart med lidt retningslinje inden for opgaveskrivningen. Jeg kan godt miste overblikket over, hvad der skal med i en opgave. Her er det penslet godt ud, så det er til at forstå.
Lige nu og her kan jeg ikke rigtig huske alle teorierne, men det bliver nok noget med:
- Illeris - Læringsteorier (Læring og udvikling i den professionelle relation)
- Annerkendelse - Berit Bae, Honneth
- Inklusion - eksklusion (Inklusionernes pædagogik af Carsten Pedersen)
- Social fællesskaber - (Social inklusion C.Pedersen)
osv osv.
Nu skal vi i gang med at læse en masse, og have genopfrisket det læste fra tidligere undervisning. Sidder lige og kigger på Susannes fine opsamling af pædagogikundervisning, og tænker - f... hvor er der meget. Men når vi får tunet ind på det, vi kan bruge, ser det forhåbentlig mere overskueligt ud.
Alt vel til alle, og pøj pøj med det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar