Ved undervisningen hos Susanne i dag, blev der lagt vægt på hvordan vi skal udfylde vores faglige læringsmål på bloggen. Altså hvordan vi mener, at vi har fået viden og forståelse, færdigheder og har opnået vores kompetencemål i undervisningen.
Efter hver undervisning skal vi på bloggen besvare 2 spørgsmål, som lyder:
1. Hvad har jeg lært i undervisningen i dag?
2. Hvordan kan jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?
Vi snakkede om Madis Kajande´s brede og rummelige livskvalitetsmodel, og om hvordan vi kunne bruge den i forhold til ”Benny 16 år” og hans liv på bænken med smøger og rom kugler.
Hvis smøger og rom kugler er livskvalitet for Benny, skal han have lov til at fortsætte. Vi skal ikke bare tage det fra ham, fordi vi føler og mener, at det ikke er godt for ham. Smøger og rom kugler er et sekundært problem (fejlfinding). Det pædagogiske arbejde går ud på det primære, altså – hvordan kan vi hjælpe Benny med: Trivsel, udvikling og læring. Hvad kan vi bytte smøgerne og rom kuglerne med? Kan vi som pædagoger med en positiv holdning og tilgang til Benny i en god dialog, sammen finde ud af hvad der er ” et godt liv” for Benny og hvad der skal til, for at han syntes at han har livskvalitet.
Kan vi sammen finde en aktivitet, hvor Benny føler at det giver en tilstand af flow? Hvor han mister fornemmelsen af tid og sted. Hvor han mestre aktiviteten, så niveauet ikke bliver for svært. At det bliver meningsfuldt og giver lyst, glæde og engagement. En tilstand hvor han får en indre glæde.
Hvordan kan vi som pædagoger hjælpe ham til at skabe den flow- oplevelse der skabe nydelse og lykke, som Clausen og Clausen[1] skriver i deres tekst: Pædagogik og livskvalitet?
Ifølge Næss(2001)[2] er livskvalitet, ”at have positive følelser og vurderinger af sit eget liv”. Hun skelner mellem 4 hovedområder, som er centrale dele af begrebet livskvalitet:
Livskvalitet =aktivitet, sociale relationer, selvfølelse, glæde, lyst og velvære.
Min opgave som pædagog, er med disse 4 områder, at hjælpe Benny til at få denne positive følelse og vurdering af eget liv. Jeg skal lytte til hvad han har at sige. Jeg skal se på ham som subjekt, med egne meninger og vilje her i livet. Jeg skal ikke som pædagog se objektivt, kun hvis han er ved ”at gå i hundene”. Der må jeg ud fra mine bedste overbevisninger, og ud fra den pædagog faglige viden jeg har, guide ham på rette vej. For hans skyld.
Vi skal sammen igangsætte en aktivitet han har lyst til. På den måde kan han selv være med til, at skaber han en positiv udvikling, som giver mening for ham, og som han syntes er værd at deltage i.
Her et link til Emilia Van Hauens defination på verdens lykkeligst folkefærd - Danskerne.
Hvorfor er danskerne det lykkeligste folk i verden? Hvad kan andre lande lære os omkring lykke? Og hvorfor er det lykkelige liv ikke altid det samme som det perfekte liv?
Disse spørgsmål vil sociolog Emilia Van Hauen svare på i denne forelæsning.
Disse spørgsmål vil sociolog Emilia Van Hauen svare på i denne forelæsning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar