Dilemmaafklaring

I tirsdagens undervisning med Lisbeth, havde vi om inklusion i et deltagerperspektiv og om pædagogiske dilemmaer i arbejdet med individet/individualitet og fællesskab.

Vi gennemgik sammen på tavlen Social inklusion, som er ”alles ret til at deltage i samfundets fællesskaber på lige vilkår”. Hun fortalte bla. igennem en opstilling på Mind map, hvad inklusion er og hvilke politisk diskurs det er en del af.

I den politiske diskurs står der ifølge UNESCO, Salamanancaerklæringen, FN’s handicapkonvention, Dansk lovgivning og kommunale politikere, at vi skal ”skabe et verdenssamfund hvor alle borgere har lige adgang til deltages i demokratiske processer, ressourcer og fællesskaber”.

Vi havde hjemmefra læst teksten ”Den pædagogiske sag – et socialt inkluderende perspektiv” i Carsten Pedersens bog Inklusionens pædagogik. I bogen var den en model til afklaring af værdier.

 

                         

Ud fra modellen skulle vi lave mindst 3 værdiudsagn; hvad er godt, hvor vi havde fokus på enten individ, fællesskab, samarbejde, personale, forældre, tværprofessionel, ledelse etc. hvor pædagogen har brug for en dilemmaafklaring. Bagefter skulle vi analysere hvert udsagn i værdiafklaringsmodellen, og derudfra se hvilke faglighed der styrkes og hvad det kan bruges til at udvikle. Vi valgte at inddrage værdien selvbestemmelse (subjekt), hvor bekymringen var egoisme. Skyggeværdien var at være social(objekt) og bekymringen var at glemme sig selv.

Det var rigtig svært at komme i gang, og få de rigtig ord ind i boksene, men med lidt snakken frem og tilbage, og lidt hjælp fra Lisbeth lykkedes det.
I forhold til mine faglige læringsmål, har denne model givet mig et perspektiv på pædagogens handlemuligheder og forståelse for hvordan modellen kan bruges når pædagogen står i et dilemma.

Vi havde også en gennemgang af Honnets og Schibbye’s forståelse af anerkendelse.

Honnet har en filosofisk syn på anerkendelse, som følges af 3 former for forhold til sig selv:

·         Privat anerkendelse – familie og venner. Kærlighed udløser selvtillid.

·         Den retlige anerkendelse – juridiske rettigheder. Almen agtelse der udløser selvagtelse.

·         Den sociale anerkendelse – anerkendelse af egenskaber vi ikke deler med andre Gennem social værdsættelse udløses selvværd.

Schibbye har en psykologisk syn på anerkendelse, som drejer sig om:

·         At forstå andre ud fra deres præmisser.

·         Den anden er ”autoritet i forhold til sin oplevelse”.

·         Et menneskesyn forankret i gensidig ligeværdi alle har lige ret til deres egen oplevelse. Subjekt/subjekt.

·         Drejer sig ikke om, som så ofte antaget, at give ros og positiv feedback. Subjekt/objekt