Jubii

Jubii
Så er endnu en eksamen og fremlæggelse afsluttet, med dejlige resultater. Vi får lige lov til at trække vejret en eftermiddag/aften, inden næste opgave lurer om hjørnet.
Hvad skal jeg nu skrive om? Syntes det er svært at holde fokus, så hurtig efter én eksamen. Men jeg håber, vi får ny energi og inspiration i morgen til intro.

Opgaveskrivning

 

Endnu engang har opgaveskrivning en været en hård omgang ved kroppen. Det har krævet nogle ekstra ressourcer, stimulanser og et besøg hos en kiropraktor. Jeg er slet ikke vant til at sidde så længe, og sidde så dårligt. Har en tendens til at sidde i sofaen eller i sengen, og det er bestemt ikke godt for ryggen. Håber på, at få ro på inden næste opgave kræver en bid af mit liv. Denne gang vil jeg sidde ved køkkenbordet, for ikke at ødelægge ryggen igen
Håber aller er ved godt mod - ses mandag. Held og lykke med det hele.

Mestringsstrategir, breaking point og overlevelsesstrategir

I vores opgave omkring en ung autist der havde ændret adfærd, skrev jeg om Sterns teori: Mestrinsstrategier, Breaking point og overlevelsesstrategier.


Mestringsstrategier og overlevelsesstrategier:

Et barn er født med nogle kompetencer der gør, at barnet bedre kan forstå, gribe og håndtere verden. Med disse kompetencer har barnet større muligheder for at modnes og for at hjernen udvikles, i samspil med forældrene. Kvaliteten af de samspil, de dagligt indgår i, har betydning for barnets udvikling af nye kompetencer. Kompetencer som barnet kan bruge i relationen til andre børn og voksne igennem livet og dermed sig selv.

Den amerikanske børnepsykiater Daniel Stern (1943) siger, at barnet udvikler forskellige mestringsstrategier, som en måde at løse problemer i vanskelige situationer, og forskellige overlevelsesstrategier som en beskyttelse, når noget bliver for ”smertefuldt og for belastende, og angst og kaos dermed truer”. Alle børn møder modstand, fare og vanskeligheder, og har brug for at udvikle deres mestringsevne.

Stern taler om 3 mentale redskaber som er:

1. Mestringsstrategier: Som er problemløsning i vanskelige situationer.

2. Breaking point: Når det truer med at blive for meget – overstiger mestringsformåen. Barnet har nået grænsen for hvad det kan klare.

3. Overlevelsesstrategier: Beskyttelse af Selvet.

Børn er ifølge Stern født med forskellige temperament, som kommer til udtryk i hvor meget stimuli barnet kan tolerere. Nogle børn kan bære hvad som helst, og andre ryger hurtigt over på den anden side af maksimal stimuleringsgrænse. Derved overstiger barnet hvad det kan mestre, og barnet har nået sit breaking point, hvor det ikke kan klare mere. På den anden side af breaking point, er kaos og skræk. Breaking point vil tit være lystfremkaldende. Hvis barnet ikke har en følelse af sikkerhed, vil barnets lystfølelse hurtigt føles som utryghed.

Når barnet oplever breaking point og oplever fortvivlende følelser af vrede, raseri eller angst og panik, vil det reagere voldsomt. Det kan overskride barnets mestrigskapacitet. Føler det sig alene og uden omsorg, får det brug for ekstra ressourcer til at udvikle overlevelsesstrategier (forsvar), hvor Selvet sætter følelserne i spil, der ville få barnet til at gå i total opløsning. Overlevelsesstrategierne støtter barnet til at lære at ”leve med” de kaotiske følelser der opstår og beskytter derved det skrøbelige Selv .

Der er ikke altid for barnet klare grænser mellem, hvad der er mestringsstrategier og hvad der er overlevelsesstrategier. Det kan være en bestemt reaktion, eller en speciel adfærd. Mestring går to veje, idet barnet forsøger udad, at fjerne årsagen til problemet, dvs. løse det der er problemet, og indad mod det at rumme, regulere og udholde egne følelser, som opstår i situationen. Det er det, barnet formår, når det kan mærke, at breaking point nærmer sig, og i det lille tidsrum, der er mellem den øverste tærskel for, hvad barnet kan magte af stimulering, spænding eller egentlig ubehag og der hvor barnet bryder sammen i kaos og gråd. Et barn med en fjern eller ikke støttende mor, får det svært, bliver sårbar og sart og bryder lettere sammen ved den mindste belastning. Mestringskapaciteten udvikles ikke, tværtimod.

Selv om Per er 23 år, spiller de 3 mentale redskabet stadig ind i hvordan Per magter de forskellige oplevelser i sin hverdag. Ifølge Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse, ligger Per på et udviklingstrin der siger 2 ¾ år og på det sociale og følelsesmæssige, ligger han kun omkring 1 ½ år. Dette har en tydelig indvirkning på, hvordan Per takler forskellige mestringsstrategier. Når tingene bliver for svære, og han ikke kan håndtere dem, indtræder Breaking point hvor han ikke magter mere. For ham er det uoverskueligt på den anden side, når han ikke formår at takle det svære i situationen. Han oplever fortvivlelse, og reagere derfor voldsomt, ved at stikke af eller tisse i bukserne. Mestring går to veje, idet Per forsøger udad, at fjerne årsagen til problemet. Her kan han Fx bruge den røde Smileys. Informanten P siger at ” Kan Per lægge den røde Smileys frem, og sige nu er jeg altså her (følelsesmæssigt). Så vil han kunne udtrykke sig på den måde”. og derved prøve at løse problemet, ikke bare ved at stikke af og rette den indad mod det at rumme, regulere og udholde egne følelser, som opstår i situationen. Så er det, det går galt for Per. Per kæmper en indædt kamp i sit indre ved at forholde sig til det han ser og føler. Det er det, Per formår, når han kan mærke, at breaking point nærmer sig, og i det lille tidsrum, der er mellem, hvad han kan magte af spænding eller ubehag, og der hvor han stikker af pga. kaos i hans hoved.

Når Per oplever situationer hvor pædagoger eller de andre brugere overskrider hans personlige grænser, formår Per ikke at sige nej eller stop. Han ryger op på maksimal af stimuleringsgrænsen, hvor han ikke magter eller kan tolerere det der foregår omkring ham. Per kan føler sig alene og uden omsorg, og gå i total opløsning indeni, og formå ikke personligt, at forholde sig til det der sker. Der er det pædagogen skal reflektere over situationen og overveje intervention. Kan Per magte overlevelsesstrategierne selv? Overlevelsesstrategierne kan støtter Per til at lære at ”leve med” og forholde sig til de kaotiske følelser der opstår og beskytte ham i Selv’et. Kunne han lære at bruge nøgleringen i disse situationer og give udtryk for sine følelser, vil han komme et skridt nærmere en indre ro. Informant P siger” Og kunne han bare lærer at bruge den (nøgleringen). Så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilken en han vil bruge, når han står der bag ved døren og vipper. Er det fordi han er bange, eller er han bare tryg ved at stå der?”

Det er da pædagogens pligt, at hjælpe Per med at lære at forholde sig til de vanskelige situationer han dagligt oplever på bostedet. Ved hjælp at nøgleringen, kan pædagogen skaber en god kontakt til at støtte Per og hjælpe ham til at sætte ”billeder” på, hvad der sker inden i hans hoved, og derved udvikle Per, i de svære situationer. Ofte indbyder Per ikke de andre beboer til at være sammen om noget, da han er bange for, at de røre ved nogle at hans ting, og fordi han føler sig utryg. Hvis personalet gennem nøgleringen kan hjælpe Per til at sætte ord på følelser og oplevelser, kan de være med til at styrke hans Mestrinsstrategier, og derved hjælpe ham til at blive inkluderet i fællesskabet, og ikke bare stikke af når Breaking point bliver nået. På sigt kan Per forhåbentlig selv bruge nøgleringen i et udviklingsperspektiv, som kontaktmiddel til de andre beboer. Dette sker forhåbentlig når han sammen med pædagogen har styrket sin overlevelsesstrategi og lært at sætte ord eller billeder på det han gerne vil. Informant P siger ”Hvis han kan give udtryk for sine følelser, så kan man lige tage sig lidt specielt af ham. For han viser det er det han har brug for. Give ham et knus eller klem. Men kunne man få ham til at vise den røde smileys, i stedet for at gå over og gemme sig i naboens garage, så…”?

Jule evaluering

Evaluering:

Så er endnu en opgave og en lang periode med opgaveskrivning overstået. Flere kan gå til juleferie, og forhåbentlig slappe lidt af, inden den næste opgave stresser vores liv og hverdag.

I dag fremlage alle for Lisbeth, da Susanne var syg med lungebetændelse. God bedring til dig Susanne, håber du bliver rask inden jul. Drik noget Stroh rom, med citron og sukker. Det hjælper. Vi fik alle ros af Lisbeth for de flotte pædagogfaglige oplæg, vi havde forberedt til i dag.

Inden hun sluttede af, fik vi tre spørgsmål, som vi i fællesskab skulle svare på. Svarene skal vi sende som mail til Susanne. Evaluerings spørgsmål var: vores mening omkring - undervisningen, opgaven og vejledningen. Hvad var godt? Hvad var mindre godt?

Undervisning:

Vi var alle 3 enige om, at der var rigtig meget faglitteratur at læse, til hver undervisningstime. Det var svært at koncentrere sig om at læse og forstå teksten, når man ved siden af også skal læse tekst til ens opgave, og fordybe sig teorier. Fokus var et andet sted, end på den tekst man skulle forstå til mandag el. tirsdag.

- Lave opgaver i studiegrupper, og fritid. Læse tekster til opgaven. Læse tekster til undervisning. Skrive på opgave. Skrive på blog. Skriver porte folie. 60 t. pr. uge.

- Der er rigtig dejligt, at der er rimeligt styr på informationerne og på undervisningen. Vi har alle snakket om, at der manglede undervisning, men det har vi da fået nu ;0)

Opgave:

Vi føler alle, at det er gået rigtig godt med at mødes i gruppen, og med at skrive opgaven. Alle har haft en positiv indstilling til, at dette skulle lykkedes. Dialogen og den faglige diskussion har været lærerig, og har udviklet os alle. Men det har krævet rigtig meget af os, når vi har haft arbejde og meget undervisning ved siden af. Der har ikke været meget fritid til overs, her op til jul. Det har dog udviklet os alle personligt, og givet os en god faglig viden, vi kan bruge i de næste opgaver. Vores gruppe har fungeret rigtig fint, og der har stort set været enighed om de fleste ting omkring hvordan opgaven skulle skrives, og omkring indhold. Vi har alle været gode til at forberede os hjemmefra, og sammen fundet ud af hvad der skulle i opgaven og hvordan.

Vejledning:

Stor ros til Lisbeth. Hun har været rigtig god til, at vejlede os. Hun har været konkret, og har haft fokus på det vi skulle dreje os ind på. I første omgang spændt vi for bredt. Hun guidede os ind på en smallere kurs, og forklarede os hvordan vi evt. kunne gribe sagen af. Da vi kom med ideen til nøgleringen, syntes hun det lød som et rigtig spændende projekt, som hun glædede sig til at hører nærmer om. Hun kom med god konstruktiv kritik, som vi kunne forstå og bruge til noget. Vi kom så godt fra start, at vejledningen faktisk kun var en støtte og et skulderklap til os om, at fortsætte den vej vi var startet på. Vi var lidt i tvivl om brugen af den Hermeneutiske cirkel. Skulle vi lave et afsnit, eller bruge den hele veje igennem opgaven? Hun gav os en forklaring vi kunne forstå, og forholde os til.

Men det allerbedste var, at vi fik en evaluering på vores opgave. Det var dejligt, da vi nu har noget at forholde os til, til næste opgave. Hvad var godt og hvad kunne gøres anderledes eller bedre næste gang. Hun gik frem punkt for punkt, mens vi kunne nå at spørge ind og skriv ned til refleksion. Det var sådan en dejlig fornemmelse vi alle fik. Vi kunne glade og opløftede gå derfra, med en god fornemmelse i maven og en god juleferie i sigte. Ved de andre opgaver, er vi gået fra klasselokalet med en karakter og en evaluering på fremlæggelsen, men ikke på selv opgaven. Vi vidste ikke om, det var godt eller skidt. Lavede vi de samme fejl gennem alle opgaver eller var det som det skulle være? Det fik vi sat på plads i dag. Dejligt.

Så alt i alt har det hele været tilfredsstillende ;0)

Dorte, Liselotte og Carsten N.

Pædagogisk opgave

Så er opgaven endeligt afleveret, og fremlæggelsen er ved at tage form. Vi mødtes og fik lagt grundstenen til fremlæggelsen. På mandag mødes vi på skolen, hvor vi finpudser og øver den igennem, så vi er forberedte til tirsdag.
Endnu engang har forløbet trukket tænder ud, og lavet om på hele min hverdag. Jeg tænker ofte " Det lærer jeg sgu aldrig, det når jeg sgu aldrig" Men når jeg er på den anden side, har jeg jo klaret det alligevel. Jeg ved også, at jeg har gjort det bedste jeg kan. Jeg kan ikke gøre mere, for så bliver jeg syg af stress, og det gider jeg bestem ikke her op til jul.
Åh jul. Har ikke fået købt alle gaverne. Juletræet er ikke hentet, så igen i år, får vi nok et at de grimme  der er tilbage. Vi har ikke fået bagt eller lavet konfekt. Sønne sidder igen og spille x box, mens mor laver lektier osv.
Men......på tirsdag er det slut. Så er der juleferie fra skolen. Skal på job på Sødis juleaften, og mellem jul og nytår, så helt juleferie bliver der ikke. Er allerede begyndt at tænke over hvad jeg skal skrive om til januar, så jeg er ski også selv skyld i den stressede tilstand. Så.....i aften vil jeg drikke lidt rose, slappe af og se lidt lysere på livet ;0) Vi ses tirsdag

Hvad så vi?

Da vi kom hjem fra GAIA, stillede Lisbeth os spørgsmålene:

1.      Hvad så vi?

2.      Hvad hørte vi?

3.      Hvilke fagbegreber kunne vi se i den teoretiske optik? (ikke tolke)

Var der overraskelser? Så vi inklusion/eksklusion?

Artefakter – holdninger, værdier og omgangstone?

Induktiv – selv på banen. Skabe en teori. Hvilken?

Deduktiv – data vi bruger i teori til at af- og bekræfte med.

Tema – skæve rum, skæv identitet.

Vi gik sammen i vores gruppe, og fandt ud af følgende:

Vi hørte af fagligheden var høj, god faglig formidling. Godt menneskesyn. De kaldte ”brugerne” for medarbejdere. De inkluderede dem. Medbestemmelse.

Vi så at det var en virksomhed, med uddannelsesmuligheder. Det kreative arbejde blev vist frem, i farverige lokaler, som var imødekommende og brugbare.

Fagbegreber: anerkendende pædagogik, flow, OAS, livskvalitet, symmetrisk relation, systemisk menneskesyn.

GAIA

 
Hvad er GAIA?

Vi tog på GAIA museum for at se på Outsider kunst.
GAIA Museum Outsider Art er et særligt museum med fokus på outsiderkunsten. I ord og billeder viser museet kunst skabt af mennesker der befinder sig på kanten af en social normalitet og ofte uden for den etablerede kunstverden.

Herudover er GAIA Museum en kulturvirksomhed og en arbejdsplads for mennesker med særlige behov.

Outsiderkunsten er et produkt af et autentisk skabelsesinstinkt. Den er fri for bevidst kunstfærdighed og har intet at gøre med akademiske standarder, men alt at gøre med lidenskab og lunefulde påfund.

(Roger Cardinal, 1979).

Café GAIA Papaya

GAIA Papaya laver Glad Gourmet mad - livlig og farverig mad for alle. Besøg caféen som også er en arbejdsplads for udviklingshæmmede og nyd en frokost i den go'e stemning. Caféen er udsmykket af outsiderkunstnere, så bare det at opholde sig i caféen er en sanseoplevelse for sig.
Fra caféen er der adgang til museets udstillinger, hvor der er gratis entre.

Salgsgalleri og museumbutik:

Museumsbutikken har et rigt varieret varesortiment, som du med garanti ikke finder andre steder.

Vi sælger kunsthåndværk i form af smykker, lysestager, fuglehuse, dukker, kopper samt kataloger fra museets udstillinger, plakater og bøger om outsiderkunst.

Flere af produkterne er lavet i vores egne kreative værksteder, herunder vores berømte molekylelysestage.

Rammeværksted GAIA Museum har sit eget rammeri, som indrammer billeder i et bredt sortiment og opspænder lærreder i alle størrelser.

JOB OG UDDANNELSE

Har du lyst til at arbejde eller tage en uddannelse på GAIA Museum Outsider Art - læs mere på disse sider...

GAIA Museum iværksætter jobmuligheder for mennesker med særlige behov. I øjeblikket er der 56 unge og voksne ansat i museets café, rammeværksted, butik, syværksted, medieafdeling og den daglige drift.

Herudover har man på GAIA Museum mulighed for at gennemgå et uddannelsesforløb inden for forskellige fagdiscipliner, f.eks. i køkkenarbejde, vareproduktion, rengøring og service.

Et kunstmuseum af en anden verden

GAIA Museum Outsider Art udstiller og formidler outsiderkunst uden forbillede - en original kunst, der vender op og ned på vores vante tankegange.

Men GAIA Museum er meget mere end det.

GAIA Museum er en kulturvirksomhed med en udsøgt café, et produktivt rammeværksted, en fantastisk butik, et kreativt værksted og en kunstuddannelse. Frem for alt er GAIA Museum et hus, der med en medarbejderarbejderstab på 35 mennesker med særlige behov og et personale med vidt forskellige fagkundskaber emmer af liv, stemning og uanede muligheder.

Oplysningerne er hentet fra dette Link:

http://www.gaiamuseum.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=2&Itemid=7&lang=da

Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer

Til i dag, skulle vi læse teksten ”Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer,” af Marianne Bech Larsen. Teksten er i bogen Inklusionens pædagogik.

Lisbeth bad os gå i grupper, og diskutere hvad vi mente hovedbudskabet, essensen og værdierne i teksten omkring det pædagogiske arbejde er.

Det er vigtigt at pædagogerne arbejder ud fra tiltag der giver mening hos børnene. Derved stiger børnenes engagement udvikler dem til at deltage aktivt i legen.

Vi snakkede om vejledt deltagelse som handler om, at pædagogen går ind i en leg, som barnet selv har igangsat. Pædagogen går ind og foreslår en udvikling af en leg, som hun følger op på. Hun støtter barnet under læring, så han opnår nye færdigheder og kundskaber, som der forekommer i almindelighed i situationen. Man kan sige at pædagogen er ude på noget, men som mål og middel opstår naturligt i samspillet undervejs.

Der er to menneskesyn der forbinder vejledt deltagelse. Det er:

·         Det mekaniske og det systematiske menneskesyn.

Det mekaniske menneskesyn handler om barnet, om individet. Hvad kan vi gøre?

Det systematiske menneskesyn handler om, de barrierer i systemet der ikke er ok. Hvad gør vi ved systemet? (inklusion i fællesskabet)

Det er ikke individet der skal tilpasse sig institutionen, men institutionen der skal tilpasse sig individet. (Bent Madsen)

Selvforvaltning: Børn er kompetente væsner fra fødslen, og  kan bestemme en masse selv. De føler fx glæde, vrede, sorg og angst og ved, hvornår de er sultne, om de vil være inde eller ude, og hvem de vil spise og lege sammen med.

Man går ud fra, at børnene inden for passende rammer, har godt af at finde ud af, hvad de vil,
lære at fremkomme med deres ønsker og behov og være med til at bestemme, hvad der skal
ske, så man på den måde kan træne deres sociale færdigheder. Derfor er børnene
medbestemmende med henblik på, hvordan dagen bliver tilrettelagt, og det daglige skema er
meget fleksibelt. På den måde kan man som pædagog være med til at sikre at ingen bliver ekskluderet. Det handler om samspil i den demokratiske dannelse.  Der skal være fokus på at pædagogen i sin deltagelse i fællesskabet tingsliggøre objektet rigtigt (nedmuntre – opmuntre), så barnet har mod til at deltage. Barnet er rigtigt – handlingen er forkert.

Menneskesyn:

-          Indefra

-          Udefra

-          I samspil

Mennesket kan påvirkes udefra, men det er især menneskets indre der kan forandres. Følelser, modsætninger ligger i mennesket, og udviklingen sker i samspil mellem omverden og mennesket.

Ens syn ligger i disse 3 punkter. Det er en måde at tilrettelægge pædagogikken på. Man skal have gode faglige dokumentationer.

Hvad har jeg lært i undervisningen i dag? 28/11

Gustavsson (1998) Filosof.

Vi skulle starte undervisningen med at skrive hvad vi vidste om Dannelse og Identitet.

Dannelse:

Dannelse drejer sig om at blive myndigt:

§  At have dømmekraft. Stille spørgsmål (kritisk sans)

§  At kunne (kompetencer)

§  At være (skabe mening med tilværelsen)

§  At gå i dialog

§  Evnen til at vokse som menneske.

Jer er OK, du er OK.

At være mig selv.        

Teorier der kan høre ind under dannelse:

Illeris, Stern, Nuzo.

Udannelse, familie og de 3 P har også indflydelse på ens dannelse.

Identitet:

§  Det er i fællesskabet man kan danne sin identitet.

§  Kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre.

§  Personlighed/karakter.

§  Identitet opbygges via relationer til andre.

§  Personens egenskaber og færdigheder der definer personen som forskellig fra andre.

Erik Sigsgaard – Skældud:

-          Overlap – konsekvens

-          Udslidt/frustration.

-          Når  kulturen er præget af skæld ud.

Studiespørgsmål:

Hvad betyder serialitet?:

Serialitet, er at være som andre, at være et nummer i rækken, ikke at tro, at man er noget særligt. Det barn der underordner sig serialiteten, vil ikke umiddelbart give problemer for de voksne, men det vil derimod få problemer med sig selv. Man skal have lov til at udvikle sig og danne sin egen identitet. At være social er:

·         At mærke efter, hvad man gerne vil

·         At turde sige ”nej”, også når alle de andre siger ”ja”.

·         At turde prøve at lave verden om.

Man kan støtte sit barn, give det ret til at være anderledes. At være social, at være anderledes.

Det modsatte – at være sig selv, individualitet.

Kultur en tydeligt, vi ved regler og normer, alle er ens, tryghed.

Hvad betyder institutionalisering?:

At gøre til en institution; overføre til en institution; give institutionspræg; bringe i faste og traditionsbundne former.

Man bliver umyndiggjort, bliver en del af institutionen. Man bliver påvirket af kulturen, normerne og værdierne. Man bliver som pædagogerne vil have en til at blive.

Institutionalisering forstås som: at være udsat for målrettet og bevidst socialisering af individet i et af samfundets institutioner. Ønsket er at socialisere individet til at opnå færdigheder, egenskaber og kompetencer, der prioriteres højt i samfundet.

Fordele/ulemper – tryghed, verden er stor og farlig. Tilpasser sig, og har ingen mening selv.

Beskriv det det gode barn:

Er et glad, hjælpsom kærligt barn. Et barn der trives med sig selv, i hjemmet men også i det sociale fællesskab. Et barn der tør sige sin mening, og stå ved det hun siger. En der kan forsvare sig selv og andre ud fra hvad hun føler er bedst for alle. Er fleksibel og åben forandres meninger og holdninger, og tager det til sig for at lære af det. Et godt barn er et barn der kan lege og være glad, som kan fjolle og være anderledes, uden at tænke på hvad andre siger og mener.

Hvordan vil jeg koble undervisningen sammen med læringsmålene?

Det jeg har lært fra undervisningen, er at dette har indflydelse på brugerens levevilkår, livsform og identitet. Hvordan kan jeg som pædagog arbejde med, og implementere disse ting i daglig praksis? Det giver mig en mulighed for, at overveje hvordan jeg tiltaler og behandler beboerne. Hvordan min tilgang kan styrke eller svække dem. Jeg vil igennem mine faglige kompetencer bruge hvad jeg har lært om Erik Sigsgaards tekst. Hvordan kan jeg i det daglige  undgå at skælde ud, og afskaffe skæld ud. Hvordan kan jeg viderebringe dette budskab hjemme på afdelingen og få de andre pædagoger med på tanken og ideen? Det har givet stof til eftertanke.

Kritisk læsnings

Hvilket problem forsøger teksten at svare på?

Teksten forsøger at kigge kritiske på livet i daginstitutionen. Den ser barnets betingelser i et børneperspektiv, for at være sig selv, være sammen med andre børn og være sammen med voksne. Hvorfor har vi børneinstitutioner? Er det fordi forældrene arbejder så meget, eller er det fordi samfundet vil begynde at udvikle og oplære børnene i en tidlig alder?

Hvorfor er denne tekst blevet skrevet – formål?

I løbet at barndommen og den tidlige ungdom er børn i dag i institutionsregi i mellem 26.000 – 30.000 timer. Det er dobbelt så meget som forældrene har tid til og tre gange så meget som bedsteforældrene har. Dette har indflydelse på hvordan og hvor børnene i dag får deres grundlæggende fundament på ”livet” bygget op og hvordan de skaber deres identitetsdannelse.

Hvilke hovedsynspunkter er der i teksten – hvad der fokus på?

Teksten har fokus på udelukkelse, opsplitning, serialitet og kontrol, og hvordan det påvirker institutionslivet, for børn og voksne. Har børn godt af at gå i børnehave? Det er godt for børnene at gå i en god børnehave. Vi må altså sørge for at børnene går i en god børnehave, hvor der er fokus på at børnene bliver mere sig selv, at venskaber støttes, at børn har ret til at bevæge sig frit, at have ret til at vælge hinanden, at støtte i at være med til at hjælpe, beskytte mod skæld ud, ikke skemalægge og knytte børnehavens og hjemmets verden sammen osv.

Det vil være godt for børn at være i sådan en børnehave, både i dag og i morgen. Det vil kræve selvværd, kreativitet og handlekraft, opnået gennem åbent og frit fællesskab med andre børn og voksne.

Hvad er tekstens nøgleord?

Fremtidens børnehave. En god børnehave, både i dag og i fremtiden. En børnehave, hvor man er med til at skabe selvstændige børn, der kan handle ud fra egen viden og behov.

En børnehave det giver børnene plads til at tænke selvstændigt og hvor pædagogerne støtter dem i deres valg, ud fra hvad børnene har lyst til. Og en børnehave uden skæld ud. Det er en måde hvordan pædagogernes arbejde kan ses som en stadig bestræbelse på, at hjælpe det enkelte menneske til at være sig selv og udvikle sig i samvær og fællesskaber med andre - uanset om mennesker er barn eller voksen.

Hvordan er der argumenteret for påstandene – hvilke virkemidler bruger forfatteren for at nå sit mål?

Forfatteren bruger mange interview, situationer og notater fra pædagogers dagbøger som eksempler i episoder mellem børnene og de voksen i forskellige institutioner. Fx er pædagogens mål for hvordan man bliver social. At mærke efter, hvad man gerne vil, at turde sige ”nej”, også når alle andre siger ”ja”, at turde prøve at lave verden om. Han ser det hele i børneperspektiv, og ud fra hvad der er bedst for barnet. Han sætter spørgsmål ved mange at de ting pædagogerne gør og siger i det pædagogiske arbejde med børnene. Accepterer pædagogerne børnenes forskellige valg og meninger, i givende situationer? Han sætter tingene i et andet perspektiv, og sætter spørgsmål ved det der bliver gjort i en dansk børnehave anno 2011.

Om forfatterne og målgruppen:

Hvad er forfatterens baggrund?

Ordvekslingen fandt sted under et langvarigt forskningsophold, i Slangerup børnehave.

 Erik Sigsgaard (født 7 feb. 1938) er en dansk seminarielektor, børneforsker og tidligere politiker. Siden 1980´erne har Erik Sigsgaard forsket i institutioner for såvel børn som voksne. Han har fra 1998 været ansat ved Center for Institutionsforskning ved Professionshøjskolen UUC i Glostrup.

Hvad er forfatterens interesse?

Han blev særlig kendt for sit såkaldte skældud-projekt, der fandt sted 1994-2002, hvor han undersøgte og dokumenterede omfanget af skældud i danske børneinstitutioner samt undersøgte dennes skadelige effekt på børn. Han benyttede sig af interviews med børnene for at indfange det såkaldte børneperspektiv (frem for voksenperspektivet).

Hvem henvender teksten sig til?

Teksten henvender sig til forældre og pædagoger. At man ikke skal gøre hverdagen for sur og besværlig, og hvis man gerne vil skære ned på skældud’ene, så kan man måske lade sig inspirere af de otte punkter på s. 88.

Hvor har den været bragt?

Den har været bragt i bogen: Fællesskab i forskellighed(2010), af Ulla Liberg og Carsten Schou (red), i kap. 3 af Erik Sigsgaard selv - Fremtidens børneinstitutioner.

Om min egen holdning:      

Hvad finder jeg positivt?

Jeg finder det positivt, at han sætter tingene lidt i et andet perspektiv. Ofte kan man som pædagog have de bedste intentioner men falder hurtigt tilbage i institutionens kultur. Man bliver institutionaliseret. Han søger at afinstitutionalisere børn og pædagoger, og på den måde skabe små selvstændige individer der har deres meninger og holdninger, og som ikke finder sig i at blive skældt ud. Jeg syntes det er godt at han kigger kritiske på den pædagogiske praksis, og derved stiller skarpt på – for hvis skyld og hvorfor, er vi her? Når man læser teksten, kommer man automatisk til at tænke dybere, og til at se tingene fra barnets perspektiv. Hvis jeg nu var Søren, hvordan vil jeg så have reageret over for dette? Hvis jeg var i Mettes situation, hvordan vil jeg så taklet episoden?. Hvis jeg var Maren, hvad vil jeg have gjort?

Det er en øjenåbner, både for studerende, men også for dem der har arbejdet i børnehaver igennem mange år.

Hvad finder jeg negativt/irriterende?

Der er ikke noget der decideret virke negativt eller irriterende på mig. Mange at de ting han nævner er ting det sagtens kan implementeres i dagligdagen. Det er så den enkelte pædagogs pligt at implementere tingene og se det fra et børneperspektiv, og derefter udføre det på børnenes præmisser, og ud fra hvad de føler er rigtig for dem. Det er ikke noget der koster ekstra resurser, eller ekstra arbejde. Det er pædagogens habitus der spiller ind på, hvordan det bliver implementeret og taklet i dagligdagen.

Hvad finder jeg interessant?

Når jeg læster teksten, får jeg en oplevelse af ”at selvfølgeligt er det sådan”. Jeg er fuldstændig enig med Erik Sigsgaard i mange af hans grundholdninger, men i den pædagogiske hverdag kan man godt glemme dem, og falde tilbage i det kendte, i hverdagen og den gamle kultur. Men i underbevidstheden, ved man jo godt de ting han pointere i teksten. Det er rart lige at få en opfrisker på hvordan vi, som pædagoger kan arbejde med at hjælpe det enkelte barn til at være sig selv, og til at det udvikler sig i samvær og fællesskab med andre.

Hvad er svært at forstå?

Jeg syntes egentlig teksten var rimelig at forstå. Jeg kan godt lide når teksten er skrevet i et forståeligt dansk, med eksempler fra den pædagogiske praksis. Så kan jeg få et indre billede af situationen, og bedre få en forståelse af det beskrevne. Der er mange aspekter at forholde sig til, så hvis jeg skulle forså teksten 100 % krævede det, at jeg skulle læst teksten flere gange. Det er desværre ikke tid til, så det må blive til det her, som jeg har skrevet ind til videre.